Efter at ruterne til både Tour de France og Giro d’Italia offentliggjordes i oktober, kom turen i dag til Vuelta a Espana. Og seancen i Pamplona, hvor detaljerne omkring den tre uger lange rundtur fra lørdag 18. august til søndag 9. september afsløredes, bekræftede forhåndsmeldingerne om, at udfordringen på den iberiske halvø umiddelbart synes klart at overgå såvel den italienske som den franske pendant i hårdhed. Det store clou på næstsidste etape Ikke færre end 10 af målområderne på de 21 etaper er nemlig anbragt på en stigning, og i syv af tilfældene er der tale om, at finalen udspilles på en decideret bjergklatretur. De to første af disse findes allerede på 3. og 4. etape - henholdsvis Oion-Arrate og Baracaldo-Valdezcaray - og det helt store clou forudses på næstsidste dag, når den 169,5 k m lange færd fra La Faisanera Golf slutter på toppen af Bola del Mundo efter fire krævende bjergspurter undervejs.
FAKTA Rutekort (eksternt link)
Besteget for første gang i 2010 Bola del Mundo, der hæver sig 2.257 meter over havets overflade, blev første gang besteget i Vuelta sammenhæng i 2010. Da kæmpede spanieren Ezequiel Mosquera - i øjeblikket udelukket for overtrædelse af antidopingreglementet i netop den Vuelta udgave - sig først over målstregen tæt fulgt af indehaveren af løbets førertrøje italieneren Vincenzo Nibali. Også dengang var der tale om næstsidste etape, og resultatet formåede ikke at ændre på topstillingen i klassementet, hvor Nibali dagen efter hyldedes øverst på podiet 41 sekunder foran Mosquera og med slovakken Peter Velits på tredjepladsen 3.02 minutter efter. Foregår udelukkende i det nordlige Spanien De øvrige afslutninger på bjergpas kommer på 8., 14., 15. og 16. etape, mens målene på de lidt kortere stigninger ligger på 6., 12. og 17. etape. Vueltaen indledes 18. august i Pamplona med en 16,2 km lang holdkørsel og slutter traditionelt i Madrid godt tre uger senere med en paradeetape på 111,9 km. Bemærkelsesværdigt ved årets Vuelta er, at den udelukkende foregår i den nordlige del af Spanien med hovedstaden som den sydligste punkt. At løbet i høj grad appellerer til klatrespecialister, understreges også af, at der kun afvikles én enkeltstart - 40 km fra Cambados til Pontevedra på 11. etape - og den indeholder vel at mærke også en bjergspurt i 3. kategori. Sidste års vinder overværede præsentationen




























