For to år siden befandt spanieren Juan José Cobo sig på karrierens højdepunkt, da han 11. september i Madrid hyldedes som en overraskende samlet vinder af Vuelta a España.
Han tronede øverst på podiet flankeret af de to senere Tour de France-konger, Chris Froome og Bradley Wiggins, der måtte se sig slået med henholdsvis 13 sekunder og 1.39 minut.




























