Kun få dage efter at have offentliggjort feltet til det 50. københavnske seksdagesløb, som afvikles fra 2. til 7. februar i Ballerup Super Arena, tvinges direktøren for vinterbanearrangementet til at foretage en ændring. Og det vel at mærke en væsentlig af slagsen, og øjeblikkets nr. 1 på den internationale banerangliste, hollænderen Peter Schep, som på den danske velodrom var udset til at indgå i et af de fire deciderede toppar sammen med landsmanden Danny Stam, er ude af stand til at stille op. Jagter ny makker til hollænders afskedsløb Det tilsyneladende ret banale styrte på åbningsaftenen i Berlin, hvor Schep styrtede i en afløsning med Stam i en af de indlagte discipliner, 1000 meter på tid, viser sig nu at have kostet den 34-årige eksverdensmester i pointløb et brækket kraveben. Dermed er han ikke ude af det berlinske seksdagesløb, men naturligt nok også af det københavnske, hvor Stam ellers i sit afskedsløb havde bedt specifikt om at få Schep, der har imponeret med sejre i årets to hidtidige løb - med tyskeren Robert Batko i Bremen og landsmanden Wim Stroetinga i Rotterdam - som makker. Belgiere fører i Berlin Endnu foreligger der intet om, hvem Danny Stam nu i stedet får ved sin side, men der er ikke tvivl om, at Elmgreen vil bestræbe sig ihærdigt på at engagere en kvalificeret partner, som kan indgå i et par med Stam, der formår at tage kampen op mod de tre andre favoritkonstellationer Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Leif Lampater-Robert Bartko og Iljo Keisse-Marc Hester. I Berlin fører Keisse sammen med landsmanden Kenny De Ketele efter det første døgn. Den belgiske duo er med 86 point en omgang foran Franco Marvulli-Sylvan Dillier, Schweiz, 93, de australske parløbsverdensmestre Leigh Howard-Cameron Meyer 90, Robert Bengsch-Marcel Kalz, Tyskland, 86 og Leif Lampater-Roger Kluge, Tyskland, 81. Danskere med fremme I talentseksdagesløbet er det danske par Frederik Schwartz-Casper Degn kommet fint fra start og indtager tredjepladsen med 27 point en omgang efter russerne Ivan Savitsky og Artur Ershov med 35 og tyskerne Maximilian Beyer-Hans Piruis med 32. Den anden danske duo i feltet Nichlas E. Sørensen og Mathias Øllegaard er ligeledes en omgang efter, men er som nr. 12 noteret for nul point. Julie Leth, deltager i Ladies Cup, der er en slags omniummatch, og her ligger hun nr. 4 med 16 point blandt de 12 medvirkende efter polakken Margaret Wojtyra med 11, samt tyskerne Charlotte Becker og Madeleine Sandig med henholdsvis 12 og 14.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Pia Olsen Dyhr overtager kommunernes økonomi
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Kirkegaard
Debatindlæg af Kjeld Hansen
Brevkasse




























