Danskerstrid koster par nr. 7 føringen

Fart. Der er spænding, stemning og fest i Ballerup Super Arena. Her er det Iljo Keisse, som akkurat slår Alex Rasmussen i en spurt.
Fart. Der er spænding, stemning og fest i Ballerup Super Arena. Her er det Iljo Keisse, som akkurat slår Alex Rasmussen i en spurt.
Lyt til artiklen

I en spektakulær nattejagt, som i høj gard prægedes af en direkte duel mellem hjemmebanefavoritterne i Par nr. 7 Alex Rasmussen-Michael Mørkøv og den danske outsider Marc Hester med den belgiske stjernemakker Iljo Keisse ved sin side, benyttede den tyske duo Robert Bartko-Leif Lampater sig af de rød-hvide bataljer til i hvert fald midlertidigt at overtage føringen. Den havde Rasmussen-Mørkøv ellers sikret sig tidligere fredag aften i kraft af ihærdig pointjagt, men når strabadserne genoptages i eftermiddag, er Bartko-Lampater alene i spidsen en omgang foran en udvidet rivaliserende gruppe, som nu omfatter seks par. Der gik taktik i jagten Af disse har par nr. 7 løbets højeste pointtal, 82, tæt fulgt af Keisse-Hester med 81, mens hollænderne Danny Stam-Wim Stroetinga har 69, Marcel Barth, Tyskland-Martin Blaha, Tjekkiet – løbets store overraskelse – 63, Franco Marvulli, Schweiz-Jesper Mørkøv 57 og belgierne Kenny De Ketele-Tim Mertens 31. »Der gik meget taktik i den lange jagt«, konstaterer Michael Mørkøv med hentydning til fejden med Keisse-Hester. »De skal ikke bare tro, at de får noget forærende. Vi er klar til at svare igen, selv om jeg da stadig har 7’erne som favorit til at vinde i den sidste ende«, lyder det fra Marc Hester.

FAKTA Stillingen i seksdagesløbet

At Bartko-Lampater snuppede førstepladsen, fremkalder ikke de store bekymringer hos Michael Mørkøv. »Jeg synes stadig, vi har kontrol over begivenhederne, og vi fik da også i jagten vist, at vi kan sætte de andre på plads, da vi tog en omgang alene undervejs«, fastslår Michael Mørkøv. »Det passer mig sådan set udmærket, at tyskerne er i spidsen. Det er endnu ikke os, der skal forsvare noget, og før Alex er helt ovenpå igen efter sit krampetilfælde i torsdags, er der ikke grund til at tage chancer«. Venter med det maksimale pres »Det gik fint for Alex i jagten, men han havde så stor problemer i slutningen af åbningsjagten, at de ikke uden videre kan negligeres. Derfor holder vi stadig lidt igen for ikke at presse ham maksimalt, men jeg er fuld af fortrøstning om, at vi nok skal køre den fjerde sejr i hus«. »Som jeg ser det, bliver Keisse og Hester den største trussel for os. De er kommet flot fra start, men det havde jeg sådan set også ventet. Det er dog for tidligt at drage alt for skråsikre konklusioner, for der er lang vej til finalen på tirsdag«. Rivalerne rykker sammen i toppen Mens de fire forventede toppar Rasmussen-Mørkøv, Keisse-Hester, Bartko-Lampater og Stam-Stroetinga følte hinanden på tænderne i nattejagten, blev der plads til, at rivalerne rykkede en anelse nærmere. Det ændrer dog ikke på, at kvartetten skiller sig ud, når der for alvor bliver lukket op for posen, og under alle omstændigheder er der udsigt til en spændende fortsættelse. Lander bedst af danskerne i den nedre halvdel

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her