Efter de nervøse øjeblikke i kølvandet på Alex Rasmussens voldsomme krampe i benene på åbningsaftenen var der her til eftermiddag stor lettelse at spore i par nr. 7’s kabine inden aftenens krævende program i det københavnske seksdagesløb. »Jeg var meget spændt på, hvornår benene igen ville fungere helt normalt, og det gør de heldigvis nu«, lyder det fra en smilende Alex Rasmussen.
LÆS OGSÅ Danskerstrid koster par nr. 7 føringen
»Det skyldes, at jeg her til formiddag fik en grundig behandling af en body-sds terapeut, og det har virkelig hjulpet helt fantastisk. Nu har jeg slet ingen smerter mere, og det styrker bestemt optimismen«. Danskere tæt på bonusomgang Dagens første styrkeprøver bragte ingen væsentlige ændringer i den samlede stilling, hvor tyskerne Robert Bartko og Leif Lampater fortsat har en omgangs forspring til seks par anført af den belgisk-danske duo Iljo Keisse-Mark Hester med 99 og hjemmebanefavoritterne Alex Rasmussen og Michael Mørkøv med 88. Det betyder, at konstellationerne med de rød-hvide interesser er tæt på en bonusrunde, som udløses ved 100 point, og det sker sandsynlig inden for de første timer af aftenens program. Sejr til Sebastian Lander




























