Par nr. 7 sættes seks omgange bagud i seksdagesløbet

handikapjagt. 7'erne er kun få point efter den førende duo.
handikapjagt. 7'erne er kun få point efter den førende duo.
Lyt til artiklen

Traditionelt er den 75 km lange handikapjagt, som køres i aften, det mest betydningsfulde, sportslige indslag i de københavnske seksdagesløb. Den har så i den aktuelle jubilæumsudgave i Ballerup Super Arena fået konkurrence i den sammenhæng af 100 km åbningsjagten forleden, men det ændrer ikke på, at der hersker stor spænding omkring den forestående kappestrid, som meget vel kan få afgørende indflydelse på det endelige udfald. Fire toppar med stort minus Når jagten skydes i gang kl. 22.10 vil de tilskuere, der ikke er helt bekendt med denne specielle udfordring, måske spærre øjnene gevaldigt op ved et kig på storskærmen, hvor forløbet ajourføres.

LÆS OGSÅ Danskere i seksdageskrig uden ofre

Ud for par nr. 7 Alex Rasmussen-Michael Mørkøv vil der nemlig på det tidspunkt stå minus seks. Det samme er tilfældet med de tre øvrige toppar, den i øjeblikket førende belgisk-danske konstellation Iljo Keisse-Marc Hester, tyskerne Robert Bartko-Leif Lampater og hollænderne Danny Stam-Wim Stroetinga.

De bedste bliver de sidste Derimod går Björn Schöder, Tyskland og Jack Simes, USA, der reelt er 27 runder bagud, ind til opgaven som det førende par, men de kan næppe ret længe glæde sig over den position. Som navnet på jagten antyder, er der tale om en handikapkonkurrence, hvilket indebærer, at de par, som har klaret sig bedst hidtil i seksdagesløbet, giver et vist antal omgange forud til rivalerne, inden det går løs. Denne fiktive opstilling, som er foretaget af løbsdirektør Henrik Elmgreen, tæller naturligvis ikke med i det overordnede regnskab. Det gør derimod de omgange, der erobres undervejs i jagten, som altså giver de mindre fremtrædende konstellationer en stor chance for at vinde et af de mest prestigemættede indslag i arrangementet, uden at det dog får væsentlig indflydelse på deres samlede placering. Højt tempo straks fra start Det kan imidlertid sagtens tænkes at blive tilfældet for topparrenes vedkommende, for eftersom de små par øjner chancen for en jubelstund, medfører det sandsynligvis, at der vil blive skruet højt op for tempoet straks fra start. Det kan så for aspiranterne til den samlede sejr betyde, at de kastes ud i så hårdt et ræs, at det kan påvirke deres indbyrdes kappestrid. Björn Schröder-Jack Simes er de eneste, der står på nul ved jagtens start, mens de øvrige par har fået tildelt følgende handikap: Leon van Bon-Michael Smith Larsen minus 1, Shane Archbold-Claudio Imhof, Alexander Aeschbach-Christian Ranneries og Christian Grasmann-Lasse Norman 2, Andreas Müller-Sebastian Lander 3, Robert Bengsch-Marcel Kalz og Marcel Barth-Martin Blaha 4, Kenny De Ketele-Tim Mertens og Franco Marvulli-Jesper Mørkøv 5 samt altså de fire ovennævnte toppar 6. Fin chance for unge danskere Umiddelbart synes det at give glimrende muligheder for tre af de unge danskere Christian Ranneries, Lasse Norman og Sebastian Lander for at brillere med deres respektive makkere, men også Jesper Mørkøv vil med sin schweiziske stjernepartner Franco Marvulli vil utvivlsomt gribe ud efter lykken. Sidste år var det et af de små par, der triumferede i handikapjagten, og de sejrende tjekker Jiri Hochmann og Martin Blaha, der senere på sæsonen erobrede VM-sølv i parløb, satte oven i købet banerekord i Ballerup med 1.25.23 time. Hochmann måtte sende afbud til det aktuelle seksdagesløb, hvor Blaha sammen med tyskeren Marcel Barth har været den store overraskelse. Par nr. 7 har endnu ikke vundet

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her