Med et styrt i finalen, der blandt andre sendte sidste års newzealandske sejrherre Jesse Sergent (RadioShack-Nissan) og Team Saxo Banks japaner Takashi Miyazawa i asfalten, formede afslutningen på den 181,5 km lange 1. etape i Driedaagse van West-Vlaanderen sig særdeles dramatisk. »Det var fuldstændig kaotisk, men jeg slap heldigvis helskindet igennem og havde oven i købet overskud til at vinde i en meget tæt spurt«, lyder det fra den tidligere italienske U23 verdensmester Francesco Chicchi (Omega Pharma-Quick Step), der på de sidste meter pressede sig forbi den aktuelle indehaver af VM-trikoten i den kategori, hvor Chicchi slog til for 10 år siden, franskmanden Arnaud Démare (FDJ-BigMat). Tredje sejr til italiener For Chicchi var det sæsonens tredje gevinst, efter at han også strøg til tops på to etaper i det argentinske Tour de San Luis i slutningen af januar, og den 31-årige italiener har dermed ydet sit væsentlige bidrag til, at Omega Pharma-Quick Step nu er oppe på i alt 14 sejre og dermed er en suveræn nr. 1 på årets vinderliste. Den position kan styrkes yderligere i morgen, hvis det lykkes for det uhyre velfungerende belgiske mandskab at forsvare den 21-årige polak Michal Kwiatkowskis førertrøje på løbets sidste etape. Brosten kan drille i finalen »Vi vil gøre alt for at holde Michal fremme, men det bliver en hård opgave. Der er en vanskelig brostensstrækning i den afsluttende fase, som kan skabe problemer«, fastslår Omega Pharma-Quick Steps sportsdirektør i løbet, den tidligere belgiske topsprinter Tom Steels. Kwiatkowsi, der kom i mål som nr. 17, fører fortsat med fire sekunder til sin belgiske holdkammerat Julien Vermote, mens den tyske sprinter Robert Wagner (RadioShack-Nissan) er ni sekunder efter. Team Saxo Banks bedste sammenlagt på 11. plads Team Saxo Banks bedste på dagens etape blev den australske nyerhvervelse Jonathan Cantwell som nr. 37. Han var ligesom landsmanden Luke Roberts og Troels Vinther med blandt de 92 ryttere i hovedfeltet. Jakob Fuglsang (RadioShack-Nissan) Christopher Juul-Jensen (Saxo Bank), Martin Mortensen (Vacansoleil) og Alex Rasmussen (Garmin-Barracuda), befandt sig i en store gruppe, som satte 32 sekunder til. Roberts er det danske mandskabs højest placerede i klassementet på 11. pladsen 18 sekunder efter Kwiatkowski.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























