Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Riis' Giro-trumf missede den sidste chance

Vinder. Det var tredje gang i år Theo Bos kom først over stregen. To af sejrene er opnået i Tyrkiet Rundt.
Vinder. Det var tredje gang i år Theo Bos kom først over stregen. To af sejrene er opnået i Tyrkiet Rundt.
Lyt til artiklen

Argentineren Juan José Haedo, der er et af Team Saxo Banks varmeste bud på succes i det forestående Giro d'Italia, havde håbet på at få styrket selvtilliden i den sidste opgave, inden det på lørdag går løs i Herning. Men også på den 121 km lange afsluttende etape i Tyrkiet Rundt, der for størstedelens vedkommende afvikledes på en 12,2 km rundstrækning i Istanbul, måtte den sydamerikanske sprinter tage til takke med en af de sekundære placeringer, da han susede over stregen som nr. 8. Derimod kunne den 28-årige hollænder Theo Bos (Rabobank) ganske som på løbets 1. etape strække armene jublende i vejret, da han efter glimrende forarbejde af den australske holdkammerat Mark Renshaw sejrede foran englænderen Andrew Fenn (Omega Pharma-Quick Step) og landsmanden Stefan Van Dijk (Accent Jobs) Forfulgt af uheld i Tyrkiet »Jeg har ikke fået det ud af min deltagelse i Tyrkiet Rundt, som jeg havde håbet på«, konstaterede Juan José Haedo inden starten på etapen, og den situation nåede altså ikke at ændre sig. »Formen er egentlig udmærket, og jeg ser frem til min deltagelse i Giro d'Italia. Jeg føler, jeg i nogen grad har været forfulgt af uheld i Tyrkiet, for benene er gode nok. Det håber jeg så på at kunne bevise i Giroen«. Rutineret ukrainer erstatter australier Team Saxo Bank har i øvrigt været tvunget til at foretage en udskiftning i truppen til Giro d'Italia. Australieren David Tanner, der udgik af Tour de Romandie i går, har gennem længere tid været plaget af eftervirkningerne fra et styrt i Circuit Sarthe tidligere på måneden. Det kostede et par trykkede ribben, og eftersom Tanner endnu ikke er helt ovenpå igen, har ledelsen valgt at erstatte ham med den rutinerede ukraineren Volodymir Gustov, der i 2006 bl.a. var med til at føre Ivan Basso til sejr i Giro d'Italia og nu er klar til sin 20. store nationale rundtur. Tre Saxo Bank ryttere med i massestyrt Et langt udbrud på finaleetapen i Tyrkiet med russeren Vladimir Gusev (Astana), italieneren Matteo Trentin (Omega Pharma-Quick Step), franskmanden Damien Gaudin (Europcar) og serberen Ivan Stevic (Salcano) blev først endegyldigt neutraliseret, da der manglede seks kilometer. Derefter udspilledes den sædvanlige hektiske kamp om positionerne, og den resulterede i et voldsomt massestyrt med tre kilometer tilbage. Blandt de involverede var den australske VM-sølvvinder Matthew Goss (GreenEDGE) og tyskeren Marcel Kittel (Argos-Shimano), ligesom Saxo Bank-trioen Jonas Aaaen, Lucas Sebastian Haedo og Takashi Miyazawa måtte en ufrivillig tur af cyklerne uden dog at lide overlast. Ingen kunne true bulgarsk veteran Bulgareren Ivailo Gabrovski fra det tyrkiske (Konya-Torku) mandskab var genstand for ellevilde jubeludfoldelser, da han satte et succesfuldt punktum for fem dages forrygende forsvar af løbets førertrøje. Da Gabrovski scorede dobbelttriumf på kongeetapen i tirsdags ved både at vinde i over 1.800 meters højde og tilkæmpe sig førertrøjen, regnede de fleste med, at der blot var tale om et mellemspil i det overordnede forløb. Men Gabrovski viste sig at være i besiddelse af forbløffende styrke, samtidig med at rivalerne aldrig for alvor meldte sig på banen for at udfordre ham. Vandt også Tyrkiet Rundt for fem år siden Dermed kunne i dag hjemføre karrierens ubetinget største triumf som vinder af den 48. udgave af Tyrkiet Rundt 1.33 minut foran kasakheren Alexandr Dyachenko (Astana) og med yderligere fem ned til landsmanden Danail Petrov (Caja Rural). Gabrovski præsterede noget tilsvarende i 2007, men da havde begivenheden langt fra det samme format som nu. Hvor betingelsesløs en kollektiv indsats, der er blevet ydet for at give Gabrovski den maksimale opbakning siden erobringen af førertrøjen, fremgår af slutklassementet. Tre af bulgarerens tyrkiske holdkammerater, Mustafa Sayar, Huseyn Özcan og Mirac Cal, besatte nemlig de tre sidste pladser henholdsvis 1.41.34 time, 1.54.21 og 2.00.30. efter Gabrovski, men de medvirkede til, at sejren kom i hus, og så er deres personlige placeringer ganske ligegyldige.
FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her