I en åndeløst dramatisk finale lykkedes det på nærmest usandsynlig vis belgieren Iljo Keisse (Omega Pharma-Quick Step) alle vanskeligheder og kæmpe sig over stregen som vinder af den 123,8 km lange 7. etape i Tyrkiet Rundt fra Kasadisi til Izmir. Faktisk burde det ikke kunne have ladet sig gøre, for den 29-årige belgier, der længst har opnået stjernestatus på vinterbanerne og for to en halv måneder siden hyldedes som vinder af seksdagesløbet i Ballerup Super Arena sammen med Marc Hester, styrtede inden for den sidste kilometer. Satsede solo fem km fra mål Keisse deltog i dagens lange udbrud sammen med seks andre, og godt fem km fra mål, iværksatte belgieren en solooffensiv.
Læs også Danske Giro-drømme sættes på barsk prøve
Det lykkedes ham at slå hullet, inden konkurrenterne besindede sig til at optage forfølgelsen, men afstanden blev aldrig særlig stort.
Da Keisse nærmede sig det sidste sving, var forspringet på mellem 15 og 20 sekunder. Bedst som det så ud til, at belgieren havde klaret forhindringen, skred cyklen ud under ham, og han måtte en tur i asfalten.
Sprinterne kunne ikke fange Keisse
Keisse var lynhurtigt på benene, kiggede sig tilbage, baksede med kæden, for at få den til at makke ret, og efter det, der forekom som en evighed, kunne han omsider springe på cyklen igen og fortsætte.
Læs ogsåDreven veteran snyder alle favoritterne Og minsandten om disse nervepirrende øjeblikke ikke mundede ud i maksimal jubel for belgieren. Mens hans tidligere følgesvende opslugtes af hovedfeltet, holdt den indædt fightende Keisse lige netop hjem til sejren med renommerede sprinter som tyskeren Marcel Kittel (Argos-Shimano), italienerne Alessandro Petacchi (Lampre) og Andrea Guardini (Farnese Vini) samt australieren Mark Renshaw (Rabobank) lige efter sig og i samme tid. Vidste, at kurven kunne være farlig »Jeg vidste, at den sidste kurve inden opløbet kunne være farlig. Derfor prøvede jeg at komme nogenlunde roligt igennem den, men pludselig forsvandt forhjulet, og så lå jeg der«, sagde Iljo Keisse efter sin første landevejssejr i fem år. »Min første tanke var, hvad sker der nu? Er det hele spildt? Jeg så, at feltet var på vej i fuld fart, men prøvede at bevare roen. Jeg fik kæden sat på igen, og så tog jeg ellers fat på mit livs ridt«.
