I betragtning af det stærke felt, som er til start i årets Tyrkiet Rundt, lå det ikke lige for, at tippe en af rytterne fra værtsnationens førende firmahold, Konya Torku Seker Spor, der hører hjemme i den internationale 3. division, som vinder af kongeetapen med mål på en gold bjergside 1.850 meter over havets overflade. Ikke desto mindre overrumplede den 34-årige bulgarer Ivailo Garbovski alle favoritterne ved at angribe næsten umiddelbart efter at den ni kilometer klatretur op til toppen var indledt, og siden fik ingen af rivalerne kontakt med ham, før de havde passeret stregen i den tynde luft. Sidste års vinder ind på sjettepladsen Garbovski holdt hjem med et forspring på 1.29 minut til kasakheren Alexandre Dyachenko, som den seneste uges succesmandskab Astana satsede hårdt på. Dyachenko fulgtes de sidste kilometer med endnu en bulgarer Danail Petrov (Caja Rural) og spanieren Adrian Palomares (Andalucia), der sluttede som nr. 3 og 4 nogle få sekunder efter kasakheren. Franskmanden Romain Bardet (Ag2R) - en af hovedpersonerne forrige søndag i Amstel Gold Race – og sidste års russiske vinder af Tyrkiet Rundt Alexander Efimkin (Team Type 1) fulgte på de næste pladser slået med henholdsvis 1.51 og 2.13 minutter. Indehaveren af førertrøjen mistede over et kvarter Stillingen i toppen sammenlagt er identisk med etaperesultatet, og det gælder i vid udstrækning klassementet i det hele taget, for der skete en meget kraft udskilning på etapen, hvor den australske indehaver af førertrøjen Matthew Goss (GreenEDGE) satte godt et kvarter til. Selv om det kom som en overraskelse, at Ivailo Garbovski tilkæmpede sig en så dominerende rolle på etapen, er bulgareren langt fra noget ubeskrevet blad på den internationale scene, hvor han har optrådt ,siden han debuterede som professionel i 2000 på det franske mandskab Jean Delatour. Vandt Tyrkiet Rundt i 2007 Han har vundet omkring 40 pointgivende løb, og selv om sejrene hovedsagelig er hentet i mindre begivenheder, har Gabrovski klart skilt sig ud fra den store masse af pedalatleter. Rent faktisk blev han også i 2007 hyldet som samlet nr. 1 i Tyrkiet Rundt efter tre etapegevinster undervejs, men det var inden løbet var i nærheden af at have sin aktuelle status, hvor det rangerer lige under WorldTour arrangementerne. Og den triumf, han hjemførte i dag, må uden sammenligning betragtes som karrierens fornemste. Ottendeplads i Grand Prix Herning Gabrovski er ligeledes blandt andet strøget til tops fem gange i Bulgarien Rundt, ligesom han har erobret adskillige nationale titler. Efter tiden på Jean Delatour, hvor han kørte i to sæsoner, har han repræsenteret flere forskellige mindre hold og er altså fra denne sæson at finde i tyrkisk tjeneste. Gabrovski har også et par gange været til start i Danmark, og i 2006 blev han således nr. 6 i Grand Prix Herning, da Allan Johansen sejrede. Nu har han så sikret sig en komfortabel udgangsposition til de fem resterende etaper med et forspring på 1.33 minut til Dyachenko, men det må formodes, at Astana anført af veteranen Alexandre Vinokourov vil satse maksimalt på at støde bulgareren fra tronen. Dansk debutant angreb forgæves Team Saxo Banks danske debutant Christopher Juul-Jensen forsøgte sammen med hollænderen Albert Timmer (Argos-Shimano) 40 km fra mål at køre op til det udbrud, der på det tidspunkt var af sted, men efter en flot dansk-hollandsk satsning på 20 km var der skabt samling på tropperne inden finalestigningen. Spanieren Benjamin Noval blev det danske mandskabs bedste som nr. 17 med et minus på 3.42 minutter, og den placering indtager han også sammenlagt yderligere 10 sekunder efter. Polakken Jaroslaw Maryscz er 11.13 minutter efter som nr. 53, mens Saxo Banks øvrige placeringer er: 74. Lucas Sebastian Haedo 15.28, 77. Christopher Juul-Jensen 15.31, 87. Jonas Aaen 16.15, 117. Luke Roberts 21.23, 133. Takashi Miyazawa 31.17, 154. Juan José Haedo 31.49. FACEBOOK
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Den stigende pensionsalder skaber en udvikling, mange næppe har tænkt til ende
-
5.000 kroner for en dags fornøjelse: »Det er alle pengene værd«
-
Trumps handelskrig kan ende som en historisk milepæl
-
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
-
Nogle ville måske kalde det fjeldpornografisk
-
Tidligere V-rådgiver: Hvis de vælger at indgå i endnu en midterregering, har de ikke forstået problemets omfang
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Klumme af Christian Jensen




























