Giro d'Italia kan styrke løbets markedsværdi markant, hvis arrangøren RCS Sport gør alvor af aktuelle overvejelser om at forære de professionelle cykelhold en del af kagen fra TV-indtægterne.
De tanker har løbsdirektør Michele Acquarone luftet og diskuteret med holdenes fællesorganisation AIGCP, som er yderst interesseret i en sådan aftale. Også bossen fra storholdet Team Sky, Dave Brailsford, bifalder initiativet.




























