Lars Bak overdænget med Giro-lykønskninger

Boblevand. Lars Bak stod øverst på podiet med HTC-holdet efter holdtidskørslen i Giroen i 2011, men det er tre år siden han sejrede individuelt i et stort løb. Det skete i Eneco Tour 2009, hvor han kom først over stregen på 5. etape.
Boblevand. Lars Bak stod øverst på podiet med HTC-holdet efter holdtidskørslen i Giroen i 2011, men det er tre år siden han sejrede individuelt i et stort løb. Det skete i Eneco Tour 2009, hvor han kom først over stregen på 5. etape.
Lyt til artiklen

Lykønskningerne er strømmet ind til Lars Bak efter den fornemme finaleopvisning på gårsdagens Giro d’Italia-etape. Den gennemgående linje i gratulationerne kommer meget godt til udtryk i den hilsen, den tidligere kommunikationschef hos Bjarne Riis, Brian Nygaard, der nu varetager en tilsvarende funktion på det ny australske WorldTour mandskab Orica-GreenEDGE, har fremsendt via twitter.com. »Superlykkelig for at se Lars Bak vinde en etape i Giro d’Italia. Han er en de hårdest arbejdende gutter i branchen. Og samtidig en rigtig fin fyr«, lyder det fra Brian Nygaard, der havde et nært samarbejde med Lars Bak i de fem sæsoner fra 2005 og frem, da denne var i tjeneste hos Bjarne Riis.

LÆS OGSÅ Lars Bak indskriver sig i Giro-historien

Dygtighed og rutine skabte triumfen
Selv nævnte Lars Bak i forbindelse med beskrivelsen af sin bedrift, at der også var en god portion held med i spillet, da han satte rivalerne på plads med sit ultimative fremstød 1.600 meter fra målet i Sestri Levante.

Og selvfølgelig har den 32-årige dansker ret i, at Fru Fortuna skal levere sit bidrag til en præstation af den karakter.

Men når det er sagt, må det slås fast, at langt den væsentligste baggrund for triumfen var Lars Baks dygtighed og rutine.

Et skoleeksempel på en finale
Blandt de talrige kommentarer til danskerens eksplosive afslutning, der er dukket op på nettet, springer specielt én da også i øjnene:

»Lars Baks kørsel vil mange år ud i fremtiden stå som et skoleeksempel for unge cykelryttere på, hvordan en finale skal gribes an«.

Cavendish roser Lars Bak til skyerne Den vurdering kan vist næppe mange være uenige i – og heller ikke i, at den overordnede timing omkring den ultimative satsning var valgt med omhu. De store slap på tinderne lurer lige om hjørnet For med det program, der er tilbage i Giroen, forekommer det usandsynligt, at der skulle være plads til et yderligere et udbrud af karakter som gårsdagens. Så det kan meget vel vise sig, at det var den absolut sidste chance i løbet, Lars Bak med omhu benyttede sig af. Fra nu af er der to etaper – dagens samt den 18. torsdag i næste uge – der appellerer decideret til sprinterne, men ellers indledes de store slag på de høje tinder med aspiranterne til de endelige topplaceringer i weekenden, og kun på 16. etape tirsdag 22. maj øjnes en spinkel mulighed for, at en flok lykkeriddere atter kan få "heldet" med sig. Rytterne har i målbyen udsigt til Dolomitterne Arrangørerne har inddelt de 21 etaper i kategorier og forsynet dem med stjerner efter sværhedsgrad med fem som det maksimale. Fire af de ni resterende – 14., 17., 19. og 20. – er udstyret med fem stjerner, en enkelt, 15., med fire, den afsluttende enkeltstart i Milano med tre, 16. etape med to og dagens 13. samt 18. med én. Det indebærer, at eftermiddagens 121 km fra Savona til Cervere – den suverænt korteste i årets Giro – hvor rytterne har førsteparket på udsigtsbalkonen til de bjerge i Dolomitternme, der tårner sig truende op foran dem, må blive en affære for sprinterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her