Uden endnu at være nået nærmere en topplacering på de hidtidige 15 etaper end en fjerdeplads til Damiano Caruso har italienske Liquigas-Cannondale omkring den dobbelte Giro d'Italia vinder Ivan Basso markeret sig som et af de mest synlige mandskaber i den 95. udgave af den italienske cykelrundtur. Truppen i det grøn-blå dress har taget ansvar i formidabel grad, når udbrud skulle køres ind, hvilket ikke kun Basso, men også andre af favoritterne til de endelige topplaceringer har nydt godt af. Adopteredes som dansk folkehelt Og 34-årige Basso, der adopteredes som dansk folkehelt, da han i tre sæsoner optrådte for Bjarne Riis på Team CSC og her hentede sin første Giro triumf i 2006, er da også fuld af optimisme, når strabadserne genoptages i dag med den 173 km lange færd fra Limone sul Garda til Falzes i Tyrol. Ikke fordi Basso nærer de store forhåbninger lige netop til denne udfordring. De er til gengæld i maksimal grad rettet mod styrkeprøverne onsdag, fredag og lørdag, der siger spar to til alt, der hidtil er set i årets Giro, og hvor udfaldet afgøres.
Anerkender fuld ud rivalerne »Det er mit foretrukne terræn, der er tilbage, og der er intet, som indtil videre har sagt mig, at jeg ikke skulle nå mit mål og vinde Giroen for tredje gang«, siger Ivan Basso, der er at finde på tredjepladsen sammenlagt med et minus på 1.22 minut til den spanske indehaver af den lyserøde førertrøje, spanieren Joaquim Rodriguez (Katusha) og 52 sekunder til canadieren Ryder Hesjedal på andenpladsen. »Det er fuldt fortjent, at Rodriguez og Hesjedal i øjeblikket ligger foran mig. Jeg har ikke kunnet hamle op med specielt Rodriguez i de finaler, vi har været udsat for indtil nu, men det har jeg været forberedt på, og jeg er fuldt ud tilfreds med ikke at have sat mere tid til, end tilfældet er«. Stressende og fysisk krævende Giro »Giroen har foreløbig været uhyre stressende og fysisk krævende, men holdet har klaret det helt fantastisk, og den hjælp specielt Sylvester Szmyd har kunnet yde på de hårdeste stigninger har været uvurderlig«. »Det er også denne kollektive styrke, der underbygger min tro på, at vi kan vinde løbet. Vi har arbejdet frem mod det mål i månedsvis. I de kommende dage er det op til mig at bevise, at al sliddet ikke har været forgæves«. »Jeg tror på, det kan lade sig gøre. Og jeg er sikker på, at vi under alle omstændigheder, når løbet er slut på søndag i Milano, vil kunne sige, at vi gjorde vort bedste«, fastslår Ivan Basso. Cunego slog til i 2004 Dagens etape bringer tankerne hen på 2004, da Giro d'Italia også sluttede i Falzes. Der var ligeledes tale om 16. etape, men det var af væsentlig anderledes karakter, fordi rytterne skulle over fire bjergpas undervejs. Det var her en ung Damiano Cunego, hyldet som juniorverdensmester fem år tidligere i Verona og i gang med sin tredje sæson som professionel, greb ud efter lykken og fangede den. I et cirka 60 km langt udbrud med et forspring på 1.16 minut til nærmeste rival. Sejr skabte voldsomme gnidninger Det betød, at Cunego tilbageerobrede den førertrøje, han midlertidigt havde afgivet til ukraineren Jaroslav Popovych. Men hvad der var nok så væsentligt, var, at Cunegos kaptajn på Saeco-holdet Gilberto Simoni befandt sig i en gruppe 2.39 minutter bagude, og dermed var mere eller mindre låst i resten af løbet. Det gav anledning til voldsomme gnidninger i Saeco-truppen, og der var bestemt ikke de store smil fremme hos Simoni, der havde vundet løbet i 2001 og 2003, da han stod på podiet i Milano som tredjemand og med et minus på 2.05 minutter skulle lykønske sin løjtnant med den overraskende triumf. Armstrong-hjælper sejrede i 1997 Også i 1997 dannede Falzes rammen om en etapeafslutning, men den fik ikke efterfølgende kontroversielle konsekvenser. Spanieren José Luis Rubiera – senere en af Lance Armstrongs trofaste hjælpere og med i fem af amerikanerens syv succesrige Tour de France felttog – kunne i fulde drag nyde sin sejr, da også han kom alene til mål, ligesom han siden registreredes for en fin sammenlagt tiendeplads. Hidsig stigning kort før mål Det kan bestemt ikke udelukkes, at dagens etape giver anledning til et mindre opgør mellem rytterne i toppen af klassementet. Det kommer dog næppe til at handle om at være først over stregen, eftersom de 173 km lægger op til, at et udbrud med deltagere, der allerede er ude af billedet sammenlagt, kan holde hjem. Godt fire km fra mål melder der sig en hidsig klatretur på to km, som af uudgrundelige årsager ikke indgår i løbets bjergkonkurrence. Den byder på en maksimal procent på 12, og det er en af den slags stigninger, hvor Joaquim Rodriguez sagtens kunne tænkes at jagte yderligere sekundgevinst. Og spørgsmålet er så, om han formår at bevare et eventuelt forspring på de sidste ret flade kilometer frem mod stregen. FACEBOOK
