Mens den 38-årige italiener Alessandro Petacchi (Lampre) er tæt på at fuldende sin 17. sæson som professionel og med sine omkring 180 triumfer gennem karrieren er klart den mest vindende blandt de nuværende aktører på den internationale cykelscene, er den 17 år yngre østriger Marco Haller (Katusha) her i 2012 debutant i den krævende branche. Derfor var det yderst forståeligt, at Haller kastede sig ud i overdådige jubelscener, efter at han i dag var suset først over stregen i massespurten på den 165,5 km lange 4. etape i Tour of Beijing fra Yan Qing til Chong Ping med klar afstand ned til netop Petacchi på andenpladsen. Tony Martin som luksushjælper Veteranens landsmand Elia Viviani (Liquigas-Cannondale),Team Saxo Bank-Tinkoff Banks argentiner Lucas Sebastian Haedo samt yderligere to italienere Daniele Bennati (RadioShack-Nissan) og Francesco Chicchi (Omega Pharma-Quick Step) fulgte lige efter. Indehaveren af den røde førertrøje i det kinesiske WorldTour arrangement, tyskeren Tony Martin (Omega Pharma-Quick Step) havde overskud til at agere luksushjælper for holdkammeraten Chicchi i finalen. Martin søgte at give italieneren så perfekt en udgangsposition som muligt til det endegyldige opgør mellem sprinterne, men på den brede opløbsstrækning var der indædt kamp mellem de eksplosive afsluttere. Første gevinst på højeste niveau En overgang så det ud til, at Petacchi her på falderebet skulle sikre sig sæsonens fjerde sejr efter at have vundet tre etaper i Bayern Rundfahrt i slutningen af maj. Pludselig skød Marco Haller imidlertid uimodståeligt frem og satte rivalerne på plads med over en længde. Det var den unge østrigers første gevinst på højeste niveau, men han har lige fra sine tidligere år i sporten demonstreret et exceptionelt talent. I 2007 hentede han således sølv ved ungdoms OL og erobrede i den sæson ligeledes ikke færre end syv nationale titler i sin årgang på banen. Erobrede bronze ved junior VM To år senere stod han på podiet ved junior VM på landevejen kun overtrumfet af belgieren Jasper Stuyven og franskmanden Arnaud Démare. Sidstnævnte blev som bekendt verdensmester i U23 kategorien i 2011 på Geels Bakke, og her var Haller over stregen som nr. 5 i et selskab af unge himmelstormere, der med franskmanden Adrien Pettit (Cofidis), briten Andrew Fenn (Omega Pharma-Quick Step) og tyskeren Rüdiger Selig (Katusha) på pladserne lige efter Démare allerede har gjort sig bemærket i de professionelles rækker. Tæt kamp om podieplaceringerne Inden sidste etape i morgen fører Tony Martin med 40 sekunder til italieneren Francesco Gavazzi (Astana) og 50 til ireren Daniel Martin (Garmin-Sharp), og kun sort uheld kan hindre den 27-årige tysker i at slutte øverst på podiet i sæsonens sidste World Tour løb for anden sæson i træk. Derimod er der stadig indædt kamp om de efterfølgende placeringer. Således er der fra Daniel Martin kun 10 sekunder ned til hollænderen Steven Kruijswijk (Rabobank) på 13. pladsen, og blandt dem, der kæmper for avancement er Team Saxo Bank-Tinkoff Banks Rafal Majka. Som nr. 8 er det danske mandskabs 23-årige polak seks sekunder fra tredjepladsen. Andy Schleck dumpede ned på sidstepladsen For løbets måske allerstørste stjerne, den luxembourgske Tour de France-vinder Andy Schleck (RadioShack-Nissan), vil det være en succesoplevelse i det hele taget at gennemføre Tour of Beijing. Den 27-årige etapeløbsspecialist, der er fuldstændig ude af form efter et langt skadesfravær, sluttede i dag som nr. 137 og uhjælpeligt sidst 17.03 minutter efter hovedfeltet på i alt 110 mand. Dermed indtager Andy Schleck nu den tilsvarende position i den samlede stilling, hvor han på fire dage uden nævneværdige strabadser har sat 48.58 minutter til.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
»Jeg skulle ikke have brugt det her billede«: Vanopslagh fortryder brug af nazifoto
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























