Fighterviljen, der har været Michael Mørkøvs adelsmærke gennem hele sæsonen på landevejen, og som for det store publikum kom stærkest til udtryk, da han i seks dage succesrigt kæmpede for at bevare den prikkede bjergtrøje i Tour de France, stiller den 27-årige pedalatlet i øjeblikket også på formidabel vis til skue under seksdagesløbet i Amsterdam. »Sørme om Pim og jeg ikke stadig ligger i front. Vi øgede oven i købet vores føring, så vi nu er alene i spidsen«, lyder den både glædelige og tilsyneladende lidt overraskede kommentar fra den tidligere danske verdensmester i parløb efter den anden nat i sæsonens første vinterbanearrangement. Holder pause efter Amsterdam »Vi vandt parudskilningsløbet, og det betød, at vi rundede de 100 point, hvilket indbragte os en bonusomgang«. »I timejagten blev der kørt virkelig stærkt, men det gik så godt for os, at jeg nu tror på, at vi kan være med til at kæmpe om den endelige sejr«, konstaterer Michael Mørkøv, der når strabadserne på den hollandske velodrom er slut, holder et tiltrængt hvil, inden forberedelserne til en ny landevejssæson og seksdagesløbet i Ballerup Super Arena fra 31. januar til 5. februar går i gang. Tre par er en omgang bagud Den dansk-hollandske duo indtager førstepladsen med løbets højeste pointtal 108, og de er en omgang foran de nærmeste rivaler, de belgiske verdensmestre Kenny de Ketele-Gijs Van Hoecke, der på andenpladsen har 105, mens den belgisk-hollandske konstellation Iljo Keisse-Niki Terpstra er noteret for 86. Yderligere en runde efter følger tre par, Peter Schep-Wim Stroetinga, Holland med 90, Youri Havik-Nick Stöpler, Holland 66 og Robert Bartko, Tyskland-Jens Mouris, Holland 59. I det 14 par store felt ligger løbets anden dansker Marc Hester og hans sydafrikanske makker Nolan Hoffmann på 12. plads med et minus på ni omgange.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.