Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Åbenhed. Michael Rasmussens annoncerede samarbejde med ADD og Wada kan fælde en lang række folk i cykelsporten.
Foto: CLAUS BONNERUP

Åbenhed. Michael Rasmussens annoncerede samarbejde med ADD og Wada kan fælde en lang række folk i cykelsporten.

Cykling

Rasmussen ord for ord: Jeg har snydt, løjet og bedraget folk

Michael Rasmussen har indrømmet at have dopet sig fra 1998 til 2010. Her er, hvad han sagde:

Cykling

Jeg meddeler, at jeg fra i dag har indstillet min cykelkarriere som aktiv cykelrytter.

Grunden til dette er, at jeg har valgt at indgå et samarbejde med de relevante antidopingmyndigheder for at hjælpe med at løse cykelsportens alvorligste krise nogensinde.

De relevante myndigheder i mit tilfælde er: ADD, som er Antidoping Danmark, Wada, som er den internationale antidoping organisation samt doping myndighederne i henholdsvis Holland og USA.

Konsekvensen af mit samarbejde vil munde ud i en suspension efter deres ønske, som jeg er klar til at modtage.

Jeg har benyttet mig af dopingmidler og -metoder i perioden 1998-2010.

Det drejer sig om epo, væksthormon, testosteron, DHEA, Insulin, IGF-1, Kortison og blodtransfusioner.

Hvad jeg specifik har benyttet mig af hvornår og hvordan, det er antidopingmyndighederne blevet informeret om.

Min samarbejdsaftale med dem bygger på en fortrolighed, der gør, at jeg ikke kan give yderligere detaljer på nuværende tidspunkt. Det tidspunkt kommer muligvis senere.

Jeg er godt klar over at jeg har snydt, løjet og bedraget folk og andre atleter. Der er jeg parat til at råde bod på og er klar til at tage min straf.

Samtidig vil jeg godt udtrykke min enorme taknemmelighed overfor Christina og Claus, som har været fantastiske både i forbindelse med opbygningen af cykelholdet, men i særdeleshed i den sidste meget svære tid, som min familie og jeg har gennemlevet. Jeg står i dyb gæld til dem begge.

Når jeg rejser mig og går ud fra dette lokale, så er det som en lettet mand. Så bærer jeg ikke længere rundt på den byrde, der også har tynget mig i så mange år.

Og jeg er glad for, ikke at skulle lyve længere. Jeg vil gerne takke mine fans gennem mange år, for den utroligt store opbakning og tak til jer fordi I kom i dag.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce