Forår og sæsonens første klassiker Milano-Sanremo er normalt så tæt knyttet til hinanden, at den prestigemættede udfordring fra millionbyen i nord til ferieidyllen ved Middelhavet har fået tilnavnet forårsbebuderen, men i dagens 104. udgave var den betegnelse så malplaceret, som næsten tænkes kan, og vejrguderne havde den altovervejende del af skylden for, at styrkeprøven udviklede sig til et helt forrykt drama. Sne, kulde, blæst og regn ledsagede de 200 ryttere i en grad, så arrangørerne var tvunget til mere drastiske forholdsregler end på noget tidligere tidspunkt i løbets historie, inden den 26-årige tysker Gerald Ciolek indføjede et andet ekstraordinært kapitel i den prestigemættede begivenheds annaler, da han som den første repræsentant for et afrikansk mandskab, MTN-Qhubeka, kunne lade sig hylde som vinder. Canecellara atter med helt fremme Ciolek besejrede med et halvt hjul den slovakiske storfavorit Peter Sagan (Cannondale), mens den schweiziske vinder fra 2008, Fabian Cancellara (RadioShack) efter to andenpladser i træk atter tilkæmpede sig en plads på podiet som nr. 3. De tre udgjorde halvdelen af den gruppe, der havde fulgtes ad til mål efter at have fundet sammen på nedkørslen fra Poggio med cirka fire km tilbage.
LÆS ARTIKEL Op i bussen: Snevejr afbryder klassiker
De tre andre i front var franskmanden Sylvain Chavanel (Omega Pharma-Quick Step), italieneren Luca Paolini (Katusha) og den britiske mester Ian Stannard (Sky), som placerede sig i nævnte rækkefølge, mens amerikaneren Taylor Phinney (BMC) fik tilslutning til allersidst uden at kunne blande sig i spurten.
14 sekunder efter vandt nordmanden Alexander Kristoff (Katusha) spurten om ottendepladsen foran briten Mark Cavendish (Omega Pharma-Quick Step), mens Team Saxo-Tinkoff aldrig kom til at spille nogen rolle i finalen.
Karrierens fornemste triumf
Selv om Gerald Ciolek blev U23 verdensmester i 2006, er dagens triumf uden sammenligning karrierens fornemste.
Tyskeren indledte sin professionelle karriere på hjemlandets storhold T-Mobile og vandt den første sæson en halv snes løb, men konkurrencen var knivskarp, eftersom truppen også talte andre fremtrædende sprintere som landsmanden André Greipel og briten Mark Cavendish.
I 2009 skiftede Ciolek til Team Milram, og efter to år gik turen videre til Quick Step, hvor han imidlertid også havde vanskeligt ved at få indfriet sine ambitioner.
Derfor slog Gerald Ciolek til, da han i efteråret fik tilbud om kaptajnsrollen på det nyetablerede sydafrikanske MTN-Qhubeka, der i denne sæson debuterer i den internationale 2. division som det første hold fra Afrika på dette niveau.
Kunne kun køre 246 af de planlagte 298 km
Distancen i Milano-Sanremo var som de foregående år planlagt til 298 km, men kun cirka 246 af disse kunne gennemføres på grund af de ekstreme vejrmæssige vilkår.
Først blev løbet afbrudt i Ovada efter 117 km, da det viste sig umuligt at forcere rutens højeste punkt, Passo del Turchino 532 m over havets overflade, fordi sneen væltede ned.
Siden måtte endnu en stigning, Manie, stryges på grund af en alt for farlig nedkørsel, og efter at rytterne var blevet transporteret i busser med de deraf følgende muligheder for at komme lidt til hægterne igen, blev aktiviteterne genoptaget i Cogolete med 125,5 km til mål.
Lars Bak med i dagens lange udbrud
Her blev de seks udbrydere, som havde taget chancen efter seks km, og var nået frem til Ovada med et forspring på 7.10 minutter til feltet, sendt af sted som de første med nøjagtig den afstand til forfølgerne, der var blevet registreret ved afbrydelsen.
De seks var danske Lars Bak (Lotto-Belisol), russeren Maxim Belkov (Katusha), spanieren Pablo Lastra (Movistar) samt italienerne Diego Rosa (Androni-Giocattoli), Filippo Fortin (Bardiani-CSF) og Matteo Montaguti (Ag2r).
Allerede da meldingen om neutralisationen af løbet cirkulerede gennem feltet, intensiveredes jagten på de seks i front, og den formede sig endnu mere hektisk efter den ny start, fordi der hos holdene med favoritterne tydeligvis opstod bekymring for, at de seks lykkeriddere skulle forpurre diverse højtflyvende planer.
Flere favoritter blev slået ud
Adskillige ryttere brugte pausen til at trække sig ud af bataljerne. Det gjaldt således den australske vinder fra 2011 Matthew Goss (Orica-GreenEdge) samt den belgiske stjerne Tom Boonen (Omega Pharma-Quick Step) og dennes hollandske holdkammerat Niki Terpstra, ligesom den hollandske sejrherre i sæsonens første WorldTour arrangement, Tour Down Under, Tom Jelte Slagter (Blanco) havde fået nok.
Noget senere blev en af løbets helt store favoritter, italieneren Vincenzo Nibali (Astana) slået ud af kulden, samtidig med at der blev holdt så højt et tempo i feltet, at det stod klart, at Lars Bak og Co. ikke havde en chance for at holde hjem.
Med 31 km tilbage sluttede danskerens eventyr, og dermed begyndte Milano-Sanremo endnu engang forfra, umiddelbart inden rytterne konfronteredes med den næstsidste stigning, Cipressa.
Verdensmesteren satsede på nedkørsel
Her øgedes tempoet straks, hvilket betød, at der dannedes en førergruppe på omkring 40 mand, og blandt dem, som ikke slap med, var nordmanden Edvald Boasson Hagen (Sky), den tyske sprinter André Greipel (Lotto-Belisol) og sidste års australske sejrherre Simon Gerrans (Orica-GreenEdge).
På nedkørslen fra Cipressa satsede den belgiske verdensmester Philippe Gilbert (BMC), og han nåede først tilbage på kystvejen, men fik straks efter følgeskab af otte ryttere, og det var tre af disse, den russiske mester Edouard Vorganov (Katusha), Ian Stannard og Sylvain Chavanel, som satte den næste offensiv ind.
De nåede hen for foden af Poggio med et forspring på 27 sekunder, og Chavanel og Stannard var stadig foran på toppen cirka 10 km fra mål. Da nedkørslen var tilendebragt havde de fået følgeskab af Ciolek, Sagan, Chavanel og Paolini, og derefter var der lagt op til den forrygende finale.
