Efter ihærdig aktivitet ude i Europa i den indledende fase af sæsonen lykkedes det i dag det danske mandskab Team CULT Energy – tidligere Glud & Marstrand/LRØ – at hjemføre årets første triumf i et løb på den internationale terminsliste. Det var et af holdets adskillige lovende talenter, den 19-årige Alexander Kamp, der slog til i den 165,7 km lange 69. udgave af det franske Grand Prix de Nogent, og dermed noteredes for sin første gevinst som senior. Slog franskmand i spurten Den danske teenager kom til mål sammen med den fem år ældre franskmand Alexis Bodiot (Armée de Terre), der blev slået klart i spurten, selv om han ikke havde taget føring de sidste fem km. De to havde skilt sig ud i front sammen med Bodiots landsmand og holdkammerat Benoit Sinner, da der manglede 16 km efter først at have været del af et lidt større udbrud, som etableredes knap 30 km. Sinner måtte opgive at følge Kamp og Bodiot på grund af en punktering, og de to holdt trods særdeles barske vejrmæssige forhold hjem med et beskedent forspring til de nærmeste forfølgere Vandt ungdoms OL i 2009 Alexander Kamp gjorde sig allerede bemærket som 15-årig, da han i 2009 sikrede sig guld ved ungdoms OL i Finland. Ved den lejlighed passerede han stregen 39 sekunder før franskmanden Pierre-Henri Lecuisinier, som i 2011 blev juniorverdensmester på Geels Bakke efter tidligere det år også at have erobret EM-titlen. I sin første sæson som senior kørte Alexander Kamp i 2012 for Christina Watches-Onfone, men han er i år skiftet til sportsdirektør Michael Skelde, der gennem adskillige sæsoner har høstet ry for sin fremragende talentudvikling. Team CULT Energy fortsætter i morgen aktiviteterne på de franske landeveje, når Tour de Normandie går i gang, og her stiller det danske mandskab med Patrick Clausen, Troels Vinther, Magnus Cort, André Steensen, Jesper Hansen og Michael Valgren.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen