Når verdensmesterskaberne i landevejscykling afvikles om cirka en måned med Firenze som hovedkvarter, er det ikke kun de aktive udøvere, der slås for at opnå fornem global status.
Også på ledelsesplan foregår der et magtspil af uhyre omfattende dimensioner, og i flere måneder har der været en bitter fight i gang mellem den nuværende præsident for den internationale cykelunion, UCI, ireren Pat McQuaid, der søger genvalg, og hans udfordrer, bossen for Storbritanniens cykelforbund Brian Cookson.




























