Trods krampefornemmelser i begge ben næsten helt frem til målstregen fyrede 17-årige Mads Pedersen så forrygende en spurt af, at han kunne lade sig hylde som den fjerde danske medaljevinder ved verdensmesterskaberne i landevejscykling.
Og selv om andenpladser normalt ikke er noget, der behager den sejrsvante unge dansker, som over hele sæsonen har leveret stibevis af fremragende bedrifter på den internationale scene, var han ovenud lykkelig for sølvet.




























