I bogen ’Gul feber’, der udkommer i næste uge, hænger den tidligere cykelrytter Michael Rasmussen ikke blot en lang række navngivne personer ud for at bruge doping, sådan som han også selv gjorde det i sin aktive karriere.
Han beskriver også, at hele cykelsporten er – eller i hvert fald har været – så indspist, at doping er blevet accepteret på højeste plan af Den Internationale Cykelunion (UCI).




























