Efter en lidt over tre uger lang højdetræningslejr i Mexico går dansk banecyklings flagskib, 4 km forfølgelsesholdet, i aften på jagt efter en fantomtid, når sæsonens anden World Cup indledes på velodromen i Aguascalientes.
Der opereres i den rød-hvide lejr med forventninger om en forbedring af den nationale rekord, som lyder på 3.56.831 minutter og sattes af Alex Rasmussen, Michael Mørkøv, Casper Jørgensen og Jens-Erik Madsen 17. august 2008 undervejs mod den olympiske sølvmedalje i Beijing.




























