Med den afsluttende klatretur på 20 km op til målet i Genting Highlands skabte den 110,9 km lange kongeetape i Tour de Langkawi en gennemgribende omvæltning i det samlede klassement.
Udskilningen var så markant, at facit af dagens strabadser også stort set kunne overføres til den overordnede stilling, og det betyder, at iraneren med det måske vanskeligste efternavn i cykelsporten, Mirsamad Pourseyedigolakhour, både kunne juble over at passere stregen som første mand og over at erobre førertrøjen fra den tidligere indehaver, colombianeren Duber Quintero (Colombia).




























