Med sidste sæsons mest vindende rytter, slovakken Peter Sagan (Cannondale), som en eksplosiv afslutter formåede en af favoritterne i modsætning til i går at slå succesrigt til på den 210 km lange 3. etape i Tirreno-Adriatico fra Cascina til Arezzo.
Gennem de snævre, hidsigt stigende gader i Arezzos historiske centrum var den 24-årige himmelstormer i sit es, og selv om hans evige rival fra juniortiden, polakken Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step), forcerede effektfuldt på de sidste meter, var der ikke tvivl om Sagans sejr.




























