Mindre end et døgn fik den 25-årige brite Alex Dowsett (Movistar) lov til at nyde glæden over sin fornemme dobbelttriumf i Circuit de la Sarthe, der i går indbragte ham både sejr på enkeltstarten og løbets førertrøje.
På dagens 196 km lange 4. etape fra Angers til Pré-en-Prail drønede Dowsett nemlig direkte ned i kulkælderen, for han kunne slette ikke følge med de bedste og havnede i den bagerste ende af feltet med et minus på 16.21 minutter.




























