En uge efter at han fejredes som samlet vinder af 4 Jours de Dunkerque seks sekunder foran landsmanden Sylvain Chavanel (IAM) og danske Michael Valgren (Tinkoff-Saxo), var franskmanden Arnaud Démare (FDJ) i dag hovedpersonen i en tilsvarende hyldestseance, da Tour de France-selskabet satte punktum for tre dages sprinterfestival i Tour de Picardie.
22-årige Démare var i fredags på 1. etape blevet henvist til andenpladsen af den jævnaldrende landsmand Bryan Coquard (Europcar), men tog revanche døgnet efter og erobrede samtidig førertrøjen.




























