Med blot et enkelt sekund måtte det 21-årige danske supertalent Magnus Cort (CULT Energy Vital Water) se den samlede sejr i det norske Tour des Fjords glide sig af hænde på den afsluttende 171 km lange etape fra Risvika til Stavanger.
Den etablerede norske stjerne, Milano-Sanremo-vinderen Alexander Kristoff (Katusha), der inden etapen indtog tredjepladsen ni sekunder efter den unge dansker, slog uimodståeligt til i spurten, hvor han sejrede foran Tinkoff-Saxos Nikolai Trusov og belgieren Tom Van Asbroeck (Tosport Vlaanderen).




























