Mens hovedpersonerne i kampen om den overordnede triumf i Critérium du Dauphiné nøjedes med at overvåge hinanden, greb den 30-årige russiske vandbærer Yuriy Trofimov (Katusha) succesrigt ud efter lykken på den 169,5 km lange 4. etape fra Montélimar til Gap.
Efter ikke at have vundet et løb siden 2009, da han slog til på 2. etape i Baskerlandet Rundt, kunne Katusha-rytteren i fulde drag nyde udbyttet af sin solosatsnbing, da han krydsede målstregen i Alpebyen 23 sekunder foran den nærmeste rival, svenskeren Gustav Larsson (IAM) og med yderligere fem ned til hollænderen Pim Ligthart (Lotto-Belisol).




























