Med 10 sejre i pointgivende løb på den internationale terminsliste i denne sæson og en førsteplads på den europæiske rangliste har det længe ligget i luften, at det 21-årige stortalent Magnus Cort (CULT Energy Vital Water) fra 2015 ville være at finde i de professionelles rækker.
Jagten på at sikre sig den unge danskers kontrakt har været intens blandt storholdene, og nu er det så en kendsgerning, at det australske Orica-GreenEdge vandt kapløbet om Corts signatur.




























