Italieneren Davide Vigano har været professionel siden 2005 og repræsenteret flere af verdens førende cykelmandskaber, men indtil i dag havde han aldrig oplevet den jubelfølelse, det er at blive hyldet som vinder.
Så derfor var den ekstatiske begejstring fuldt forståelig, som den 30-årige Vigano stillede til skue, da han susede først over stregen på den 171,8 km lange 2. etape i Portugal Rundt fra Gondomar til Braga.




























