Efter en sejrspause på den internationale scene på lidt over fire måneder vendte forårets polske himmelstormer Michal Kwiatkowski (Omega Pharma-Quick Step) i dag tilbage i vinderrollen, da han susede først over stregen på den 184 km lange 4. etape i Tour of Britain fra Worcester til Bristol.
Samtidig erobrede den 24-årige polak førertrøjen fra gårsdagens italienske sejrherre Enrico Zardini (Bardiani-CSF), der på andenpladsen nu er noteret for et minus på tre sekunder.




























