Veteran fortsætter fantastisk sejrsserie

Lyt til artiklen

Siden 1996 har australieren Robbie McEwen boltret sig succesrigt på landevejene med stribevis af fornemme gevinster - og han understregede han på Mallorca, at heller ikke 2009 bliver året, hvor den imponerende sejrsserie afbrydes. For efter at hans belgiske Katusha-holdkammerat Gert Steegmans havde brilleret og henvist McEwen til andenpladsen, var det denne gang den 36-årige veteran, der var hurtigst i Trofeo Cala Millor, det andet af de fem arrangementer i Challenge Mallorca. Atter mundede strabadserne ud i en massespurt, og McEwens landsmand Graeme Brown (Rabobank), den franske debutant Guillaume Blot (Cofidis), italieneren Daniele Bennati (Liquigas) og spanieren Koldo Fernandez (Euskaltel) fulgte på de næste pladser. McEwen også i førertrøjen McEwen kører dermed i morgen i Challenge Mallorcas førertrøje, men den har kun symbolsk betydning, eftersom der ikke er tale om noget egentligt etapeløb. Rytterne behøver nemlig ikke at deltage alle de fem dage, begivenheden strækker sig over. Eksempelvis valgte den spanske superstjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) kun at være med i går for i de kommende dage udelukkende at hellige sig træning på ferieøen.

Dagens styrkeprøve var præget af adskillige udbrud, men med de mange sprintere i feltet og uden synderlige terrænmæssige udfordringer på de 176 km, var det indlysende at holdene med de hurtige afslutter ville yde det maksimale for at skabe samling, hvilket da også lykkedes. Vandt fem løb sidste år Det var McEwens 91. sejr i pointgivende løb i karrieren. I denne sæson var han allerede først over stregen i det gadeløb i Adelaide, der dannede optakten til Tour Down Under, men det tæller ikke med i opgørelsen over de betydende gevinster. Sidste år dalede McEwens sejrskvote en anelse, idet han kun noteredes for fem førstepladser, men han sluttede med maner ved at vinde så store løb som Cyclassics i Hamburg i august og Paris-Bruxelles i september.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her