I en foreløbig kendelse har den internationale sportsdomstol, CAS, i Lausanne i dag givet det spanske cykelmandskab Fuji-Servetto medhold i, at den italienske arrangør RCS Sport ikke har ret til at udelukke det fra de to kommende storløb Tirreno-Adriatico fra 11. til 18 marts og klassikeren Milano-Sanremo 21. marts. Derimod kan der ifølge CAS ikke indvendes noget imod, at italienernes franske kolleger i Amaury Sport Organisation har sagt nej til, at den spanske trup, som er en videreførelse af skandaleholdet fra sidste års Tour de France, Saunier Duval, kommer til start i Paris-Nice fra på søndag. Begrundelsen for kendelserne Når CAS i de to sager, der tilsyneladende minder fuldstændig om hinanden, ikke har afsagt ens kendelser, skyldes det, at RCS Sport og ASO har fremsat hver sin begrundelse for ikke at lukke Fuji-Servetto ind i varmen. ASO har fremført, at holdets tilstedeværelse vil skade løbets image med henvisning til de dopingaffærer, det var indblandet i under Touren, da både Riccardo Riccò og Leonardi Piepoli blev fældet. Og på den baggrund har CAS voteret til franskmændenes fordel. Kun en midlertidig afgørelse Fra RCS Sports side hævdes det, at organisationen har ret til suverænt at bestemme hvilke hold, det ønsker at få til start i sine begivenheder uden åbenbart at definere det nærmere. Men den begrundelse holder efter CAS-vurderingen ikke, fordi Fuji-Servetto har ProTour-licens. CAS understreger, at der ikke er tale om nogen endelige afgørelse. Men Fuji-Servetto har ønsket at få en midlertidig med henvisning til, at de løb, holdet er blevet udelukket fra, er nært forestående. Endnu foreligger der ikke noget om, hvordan RCS Sport vil reagere på kendelserne. Men det forekommer indlysende, at de vil blive genstand for intens debat.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.