Mens den 24-årige amerikaner Tyler Farrar (Garmin) noteredes for karrierens fornemste triumf, da han overrumplede alle de etablerede sprintere på den 168 km lange 3. etape i Tirreno-Adriatco fra Fuccechio til Santa Croce sull’Arno, fortsatte sidste års samlede vinder, schweizeren Fabian Cancellara, sin indædte fight for overhovedet at komme igennem løbet. I dag sluttede Team Saxo Banks OL-guldvinder i enkeltstart som nr. 196 og sidst med et minus på 7.25 min., og den lidet attraktive position indtager han også sammenlagt, hvor han er 26.58 min. efter den fortsat førende franskmand Julien El Farès (Cofidis). En enkelt forklaring »Forklaringen er jo meget enkel, eftersom Fabian på grund af sygdom og styrt stillede op her i Tirreno-Adriatico med kun godt tre konkurrencekilometer i benene fra prologen i Tour og California«, fortæller Team Saxo Banks sportsdirektør Lars Michaelsen. »Der er ingen tvivl om, at det er virkelig hårdt for ham, men kan kæmper, og hvis det overhovedet er muligt, er det da også uhyre vigtigt, at han klarer sig til vejs ende med henblik på de senere opgaver«. »Selvfølgelig kan det også blive så belastende for ham, at det ikke tjener noget formål at fortsætte, og det er vi hele tiden opmærksomme på. I morgen venter en hård etape, og hvis kan formår at slide sig igennem den, tror jeg på, han også er med, når vi slutter på tirsdag«. Petacchi åbnede for tidligt Dagens etape var som skabt for sprinterne, og udbryderne, der havde prøvet at ændre på det, blev da også hentet 10 km fra mål. Alessandro Petacchi (Lpr) åbnede spurten, men det skulle vise sig, at han havde overvurderet sin kræfter, og han blev kun nr. 13. I stedet skød Farrar uimodståeligt frem og afviste englænderen Mark Cavendish (Columbia) med et halvt hjul, mens italieneren Enrico Rossi (Flaminia), belgieren Tom Boonen (Quick Step) og australieren Robbie McEwen (Katusha) besatte de næste pladser. Vandt to løb sidste år Den unge amerikaner har længe været betragtet som et af de største talenter i den professionelle karavane, og det er da heller ikke første gang, han har demonstreret sin spurthurtighed. Dog er det aldrig tidligere sket i så fornemt selskab, men han vandt sidste år en etape i Tour og Georgia og i Tour de Poitou-Charentes. Han kørte to sæsoner for franske Cofidis, inden han i 2008 skiftede til Garmin. O’Grady på sjettepladsen Team Saxo Banks Stuart O’Grady var atter langt fremme i spurten, men mere end en sjetteplads blev det ikke til. Det danske mandskab havde så godt som alle sine ryttere inde blandt de 112, der fik noteret samme tid som vinderen. Det betyder også, at Matti Breschel og Andy Schleck som henholdsvis nr. 7 og 33 sammenlagt befinder sig i den gruppe på 37 ryttere, der har et minus på 25 sek. til El Farès.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
Forfatter og gårdejer: Har regeringen helt glemt den groveste miljøforbrydelse begået herhjemme i de seneste 25 år?
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























