Da Team Columbia sidste år sluttede sæsonen som det suverænt mest vindende ProTour mandskab med 77 førstepladser mod 48 til Team CSC, der var nærmeste rival, ansås det selv i den amerikanske trups inderkreds for en præstation af så enestående karakter, at den umuligt kunne gentages. »Vi har da snakket meget om, hvordan vi overhovedet skal kunne leve op til det i 2009. Det kan næsten kun gå nedad«, sagde således Team Columbias danske sportsdirektør Brian Holm efter den forrygende sæson. Brian Holm tog fejl Siden har den ellers så skarpsindige cykelekspert måttet erkende, at han nok har taget fejl. For succesen for tropperne, der har amerikaneren Bob Stapleton som manden med styr på økonomien, tyskeren Rolf Aldag som den ledende sportsdirektør og Brian Holm som Aldags højrehånd, suser barer videre på højeste omdrejninger. I går hjemførte således den 28-årige schweizer Michael Albasini den 17. sejr i år til Team Columbia, da han var hurtigst i tremands spurten, der afgjorde den 161 km lange 4. etape i Baskerlandet Rundt. Team Saxo Bank på delt ottendeplads Og dermed har holdet på årets vinderliste taget klar afstand til belgiske Quick Step, der har 12 førstepladser, mens Katusha som nr. 3 har 11. Team Saxo Bank må indtil videre på en delt ottendeplads blandt de 18 ProTour hold tage til takke med seks sejre. Sejrene fordelt på ni ryttere Selv om det naturligvis vejer tungt, at Team Columbia råder over en udpræget vindertype som supersprinteren Mark Cavendish, der alene er noteret for otte af gevinsterne, er det meget betegnende for det høje niveau, som generelt præget holdet, at ni ryttere nu har bidraget til det flotte regnskab. For Albasini var det blot den fjerde sejr i den professionelle karriere, der indledtes i 2003 på Phonak-mandskabet, men ellers fra 2005 og frem til denne sæson har udfoldet sig hos Liquigas. Langt udbrud gav succes Schweizeren, hvis far i øvrigt er sportsdirektør på Cervélo Test Team, har tidligere vundet etaper i Schweiz Rundt, Circuit Sarthe og Luxembourg Rundt, og i dag jagtede han lykken i et langt udbrud på de nordspanske landeveje. Han havde til sidst følgeskab af belgieren Jurgen van den Broeck (Silence-Lotto) og amerikaneren Christian vande Velde (Garmin), og han havde ikke de store problemer med at besejre dem i spurten. Contador fører stadig De tre holdt hjem med et forspring på 1.25 min. til hovedfeltet, hvor alle de bedst placerede ryttere sammenlagt befandt sig. Og disse aktørers mandskaber behøvede ikke at bruge overvældende energi på at neutralisere offensiven, for med et minus på 13.18 min. var Jurgen van den Broeck den i trioen, som var tættest på den førende spanier Alberto Contador (Astana). Forspring på otte sekunder Contador kunne i ro og mag koncentrere sig om at komme i helskindet i mål, og sådan vil det givetvis også blive i morgen, hvor den næstsidste etape heller ikke byder på voldsomme udfordringer. Spanieren har et forspring på otte sekunder til Samuel Sanchez (Euskaltel), Cadel Evans (Silence-Lotto) og Antonio Colom (Katusha). Contadors hjælperytter udgået Til gengæld må Contador undvære en af sine meget værdifulde hjælperyttere, amerikaneren Chris Horner, der styrtede i dag og blev kørt på hospitalet. Han har sandsynligvis brækket håndleddet og må derfor holde en længere pause. Forbløffende Fuglsang Team Saxo Banks ryttere sad uden problemer med i det store hovedfelt og sammenlagt er Fränk Schleck nr. 17 med et minus på 1.11 min., mens den stadig mere forbløffende debutant Jakob Fuglsang er nr. 19 yderligere 25 sek. efter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: »De har lokaliseret alle som har haft kontakt med kvinden, som nu er død«
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
Så skal der igen bides negle
-
Allerede under sundhedsplejerskens første besøg begyndte min frygt for myndighederne at spire
-
Lokale køres over af det grønne lokomotiv i Afrika
-
Tidligere havde han nemt ved at finde job. Nu har Kenneth Hemstedt søgt forgæves 140 gange
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Putin får et nyt problem: Han står over for en international særdomstol og et enormt krav om erstatning
Kronik af Victor Mayland Nielsen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























