Efter en flot onsdag med to top 10-placeringer på de to halvetaper spoleredes drømmen om et flot samlet resutat i det franske etapeløb Circuit Sarthe i dag afgørende for den dobbelte danske verdensmester i banecykling Alex Rasmussen. På den 180,8 km lange 4. etape fra Angers til Pre-en-Pail var den 24-årige fynbo nemlig blandt de mange, der havnede et anseeligt stykke agterude, da franskmanden Anthony Roux (Francaise des Jeux) susede over stregen som vinder. Tabte næsten ni minutter Alex Rasmussen befandt sig i en gruppe, der noteredes for et minus på 8.44 min, og dermed dumpede han langt agterud fra den niendeplads, han havde indtaget i klassementet inden etapen. 11 ryttere kom samlet til mål, og blandt dem var også indehaveren af førertrøjen, franskmanden David Le Lay (Agritubel), og han tog således et væsentligt skridt mod den endelige triumf, som kan bekræftes i morgen i Le Mans. Bøchman og Mørkøv med fremme Le Lay har i hvert fald et forspring på 17 sek. til sin nærmeste rival, italieneren Enrico Rossi (Flaminia), mens dagens etapevinder Anthony Roux avancerede til tredjepladsen med et minus på 22 sek. I den gruppe på godt 30 ryttere, der kom i mål 10 sek. efter de førende, havde Team Saxo Bank Lasse Bøchman ogt Michael Mørkøv som henholdsvis nr. 31 og 49, og de er nu også det danske mandskabs bedst placerede sammenlagt som henholdsvis nr. 17 og 30.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce