Med en overbevisende triumf på sidste dagen af Baskerlandet Rundt demonstrerede det 26-årige spanske etapeløbsfænomen Alberto Contador endnu engang, at han er i besiddelse af exceptionelle kvaliteter. Astana-kaptajnen havde ellers inden den seks dage lange, krævende styrkeprøve i det kuperede nordspanske terræn givet udtryk for, at han var ved at køre træt og trængte til en pause. Og en sådan kan han nu holde med god samvittighed, for som sidste mand i aktion iklædt løbets førertrøje pulveriserede han al modstand på den 24 km lange enkeltstart med udgangspunkt og mål i Zalla. På sikker kurs mod nye bedrifter Dermed sluttede han for andet år i træk som vinder af ProTour-løbet, og selv om han måske ikke var helt så dominerende på stigningerne undervejs i løbet, som det tidligere er set, var hovedindtrykket af hans indsats, at han er på sikker kurs mod nye formidable bedrifter. Contador nåede med dagens bedrift op på i alt syv sejre i denne sæson. Han lagde ud i slutningen af februar med at vinde Volta ao Algarve, hvor han også i overlegen stil tog sig af enkeltstarten. Nedtur i Paris-Nice Derefter var han favorit til at vinde Paris-Nice, men efter at have ført løbet og sejret på en etape, oplevede han en nedtur i bjergene og måtte se sig passeret af landsmanden Luis Leon Sanchez (Caisse d’Epargne). I Baskerlandet Rundt var han også stærkest på kongeetapen forleden, og han er nu oppe på andenpladsen på årets vinderliste efter englænderen Mark Cavendish (Columbia), der er noteret for otte. Klart foran ved mellemtiden Allerede ved mellemtiden halvvejs på dagens etape pegede alt frem mod Contador-succes, eftersom han var klart foran konkurrenterne. Og selv om ruten bød på særdeles forskelligartede udfordringer med næsten uafbrudt stigning på den første halvdel, mens det gik nedad i susende fart på den sidste, havde han også i mål sikker afstand til de nærmeste. OL-guldvinder på tredjepladsen Han tilbagelagde distancen i 31.59 min., mens landsmanden Antonio Colom (Katusha) besatte andenpladsen i 32.21. Den olympiske guldvinder Samuel Sanchez (Euskaltel) var yderligere 21 sek. bagude. Den tidligere enkeltstartsverdensmester Michael Rogers (Columbia) overtog med 33.08 min. midlertidigt føringen, som hans italienske holdkammerat, fredagens italienske etapevinder Marco Pinotto, ellers længe havde været indehaver af. Rogers måtte imidlertid se sig overtrumfet af den spanske trio, og det indebar, at Contador ved hyldestseancen for det samlede resultat fik selskab på podiet af Colom og Sanchez, der i det overordnede regnskab måtte se sig distanceret med henholdsvis 30 og 53 sek. Debutant blev Saxo Banks bedste Team Saxo Banks danske debutant Jakob Fuglsang holdt fast i sin samlede 17. plads. På enkeltstarten blev han besejret med 2.46 min. af Contador, men havde altså ingen problemer med at bevare sin position som holdets bedste i klassementet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø