Når den 25-årige Thomas Lövkvist (Columbia) i eftermiddag for første gang skal i aktion iført sin nyerhvervede og stærkt eftertragtede rosa førertrøje, kan han se frem til en opgave, som er endnu skrappere end den, der sendte ham til tops i det samlede Giro d’Italia klassement. Ganske vist er 5. etape fra San Martino di Castrozza til Alpe di Siusi en usædvanlig kort affære med en distance på 125 km. Stigning straks fra start Men straks løbet gives frit, går det stejlt opad i otte km til toppen af Passo Rolle i 1.972 meters højde, og selv om det store slag næppe bliver udkæmpet her, stiller hele strækningen krav til intens opmærksomhed. Og på de sidste 25 kilometer skal det så vise sig, om det svenske stortalent kan holde liv i sin drøm lidt endnu. Så lang er den afsluttende klatretur nemlig op til målet i Alpe di Siusi 1.844 meter over havets overflade. Generelt problem eller forbigående krise Det er også her, det skal vise sig, om superstjernen Lance Armstrong (Astana) endnu engang har problemer med at følge de forreste, når der for alvor accelereres på stigningerne, eller om der blot var tale om en forbigående krise, da han i går satte 15 sek. til. »Overordnet synes jeg, det gik godt ved det første møde med bjergene i betragtning af, at det er så kort tid siden, jeg brækkede kravebenet. Vigtigt var det også, at holdet fungerede perfekt, så jeg er fuldstændig parat til at kæmpe videre, selv om der ikke hersker tvivl om, at vi har en hård dag i vente«, fastslår Lance Armstrong. Klar til at kæmpe for førertrøjen Thomas Lövkvist gør sig ingen forestillinger om, at hans aktuelle position også indebærer, at han er med til at kæmpe om den endelige sejr i Rom. »Jeg er nok for ung endnu til at kunne holde mig i toppen hele vejen gennem så langt et etapeløb. Men det er da mit håb, at det måske kan lade sig gøre om nogle år«, siger svenskeren. »Jeg vil imidlertid fighte for at forsvare trøjen, og jeg er sikker på, at jeg vil blive bakket op af holdet. Ganske vist er Michael Rogers vores mand til det samlede klassement, og det var da egentlig også ham, jeg kørte for i går. Han blev bremset i finalen, og så blev jeg bare siddende på hjul af de øvrige«. Har de nødvendige kvaliteter Den unge svensker har længst demonstreret, at han besidder de kvaliteter, der skal til for at begå sig i klassementssammenhæng. Han klarer sig fint på stigningerne, han er en glimrende enkeltstartsrytter, og det eneste, der synes at mangle, inden han indtager en naturlig plads blandt favoritterne i de store rundture, er den udholdenhed, som kræves i et tre uger lang styrkeprøve. Sidste år bar han førertrøjen i ungdomskonkurrencen i Tour de France for at slutte som nr. 6. Han blev nr. 2 i Deutschland Tour slået med 52 sek. af sin daværende tyske holdkammerat Linus Gerdemann, og han har sin unge alder til trods allerede gennemført Tour de France fire gange. Di Luca den farligste trussel Farligste trussel mod Thomas Lövkvists status er givetvis gårsdagens italienske sejrherre Danilo Di Luca (LPR), som kun er to sek. fra førstepladsen, mens Rogers følger yderligere fire sek. bagude. Det store spørgsmål er, hvornår de afgørende angreb sættes ind på den lange færd op mod målet. Stigningsprocenten er gennemsnitligt på seks, men den når op på 11, og det må formodes, at forsigtigheden er knap så udtalt som i går, da det varede meget længe, før favoritterne turde satse maksimalt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























