Alt var lagt op til, at den dobbelte Giro-etapevinder Danilo Di Luca ville iværksætte et attentat mod den førende Denis Menchov på dagens 14. etape fra Campo Bisenzio til Bologna. Og undervejs var intentionerne bestemt heller ikke til at tage fejl af. Ikke desto mindre glippede satsningen totalt for den 33-årige italiener og hans LPR-mandskab. Favorit inden dagens etape For syv måneder siden blev Di Luca på nøjagtigt samme sted hyldet som sejrherre i det italienske storløb Giro dell’Emilia, hvilket gjorde han til favorit inden dagens styrkeprøve. Men ikke alene gik Giro-sejrherren fra 2007 glip af etapesejren, der tilfaldt den 29-årige australier Simon Gerrans (Cervélo). Di Luca formåede heller ikke til at erobre tid til Menchov, som ikke lod sig kue på den skrappe, 2,1 km lange finalestigning, hvor det var forudset, at italieneren ville kunne gøre en forskel. Ringe trøst for Di Luca De to kom i mål sammen i en lille gruppe – Di Luca som nr. 11, Menchov nr. 13 – der også omfattede blandt andre Franco Pellizotti (Liquigas), Stefano Garzelli (Acqua & Sapone) og Carlos Sastre (Cervélo) 1.04 min. efter Gerrans. Og det var en ringe trøst for Di Luca, at han snuppede tre sek. fra amerikaneren Levi Leipheimer (Astana) og italieneren Ivan Basso (Liquigas. Markant spring til nr. 4 Det betyder, at Menchov fortsat fører med 34 sek. til Di Luca, mens Leipheimers minus øgedes til 43 sek. Derefter er det stadig et markant spring ned til Pellizotti, der er 2.00 min. bagud, og Sastre, Basso og Michael Roger (Team Columbia), som har sat henholdsvis 2.52, 3.03 og 3.05 min. til. Faktisk var den eneste placeringsmæssige forskydning i toppen, at Basso rykkede forbi Rogers op som nr. 6. Di Luca og LPR begik åbenlys fejl Di Lucas plan om at tilbageerobre førertrøjen omfattede helt åbenlyst succes på dagens etape, og eftersom den altså udeblev, må det siges, at Vuelta a Espana-triumfatoren fra 2005 og 2007 Denis Menchovs position i toppen af Giro-klassementet underbyggedes yderligere. Di Luca og LPR begik en åbenlys fejl ved ikke tidligt at neutralisere det udbrud på 14 mand, som etableredes efter 12 km. Ganske vist talte det ikke ryttere, der udgjorde nogen trussel i det samlede klassement, og forspringet blev aldrig skræmmende stort. Men det passede alle Di Lucas konkurrenter ganske glimrende, at det fuldt ud var op til LPR at slide. Havde ikke det nødvendige overskud De tvang da også holdet til én lang, uophørlig jagt, hvor rytterne en efter en blive slidt op. Tilsyneladende gjaldt det også Di Luca selv, for da han skulle sætte sit ventede, eksplosive fremstød ind på den afsluttende klatretur op mod mål, var han ikke i besiddelse af overskuddet til at tvinge rivalerne i knæ. En del af taktikken handlede om, at Di Luca skulle have sikret sig de 20 bonussekunder som etapevinder. Dem kom han imidlertid aldrig i nærheden af, netop fordi den tidlige offensiv, hvor Team Saxo Bank glimrede ved sit fravær, lykkedes. Succes efter 150 km i udbrud Simon Gerrans havde således været i udbrud 150 km, da han krydsede målstregen og fortjente dermed til fulde den jubelstund, han oplevede ud for klosteret på den stejle bakketop ved Bologna. Det var hans første sejr i denne sæson, mens Cervélo noteredes for gevinst nr. 10. Renshaw fulgtes med Cavendish Da feltet begav sig af sted fra Campi Bisenzio, talte det kun 181 ryttere, idet fem valgte ikke at stille til start. Australieren Mark Rensshaw, der på så formidabel vis har hjulpet den engelske spurtkonge Mark Cavendish til tre etapesejre, fulgtes også med ham ud af løbet, og dermed erkendte Team Columbia klart, at der ikke er mere at gøre i Giroen for de hurtige afsluttere. Også farvel til Pozzato En af forårets store personligheder, italieneren Filippo Pozzato (Katusha), valgte også at trække sig, men hans farvel skyldes problemer med det ene knæ efter styrtet forleden på etapen til Arenzano. Desuden opgav franskmanden Steve Chainel (Bouygues Telecom) og australieren Cameron Meyer (Garmin) at være med længere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
Politikens store rejsejournalist er død
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























