Mens den spanske cykelstjerne Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) venter på, om der sker yderligere udvikling i dopingsagen mod ham, fortsætter han med at hjemføre sportslige triumfer. I dag sikrede han sig således den samlede sejr i ProTour løbet Vuelta a Catalunya, og det betød samtidig, at han rykkede tæt på tyskeren Henrich Haussler (Cervélo) i toppen af verdensranglisten. Officielt er Valverde nu på tredjepladsen, men mellem ham og Haussler ligger italieneren Davide Rebellin (Diquigiovanni), der er endnu mere dopingbelastet end spanieren, efter at det afsløredes, at den italienske veteran har afleveret en positiv prøve i forbindelse med OL i Beijing. Endnu en sejr til Team Columbia Dagens styrkeprøve, som sluttede på motorbanen Montmeló, mundede som ventet ud i en massespurt, og her fortsatte newzealænderen Greg Henderson successerien for det amerikanske Team Columbia. Holdet er nu oppe på 28 gevinster i pointgivende løb i år, og det er nøjagtigt dobbelt så mange som belgiske Quick Step og russiske Katusha, der følger på de næste pladser. Etapen fik ingen indflydelse på det samlede klassement, hvor Valverde havde 15 sekunders afstand til Irlands ny cykelhåb Daniel Martin (Garmin) og 22 til sin landsmand Haimar Zubeldia (Astana). Dedikerede sejren til sin far Meget teatralsk dedikerede Alejandro Valverde sin sejr til sin far Juan, der i øjeblikket er hospitalsindlagt, og angiveligt plages af bekymringer over de fortrædeligheder, sønnen kæmper mod. »Jeg håber bare, at retfærdigheden snart sker fyldest. Jeg forsøger at koncentrere mig om at udføre mit job, og indtil videre lykkes det. Men det er meget pinefuldt helt tiden at skulle konfronteres med de urimelige beskyldninger«, fastslår Valverde. Nægter fortsat hårdnakket Det er så Caisse d’Epargne-kaptajnens udlægning af dopinganklagerne mod ham, der indtil videre har medført to års udelukkelse fra alle løb på italiensk grund. Den italienske olympiske komité, Coni, mener at have beviser for, at Valverde er impliceret i den spanske dopingskandale Operacion Puerto. Hovedpersonen selv nægter hårdnakket og appellerede omgående den dom, som Coni for nylig afsagde, til den internationale sportsdomstol CAS. Maksimal opbakning i Spanien Valverde har maksimal opbakning i hjemlandet både fra politisk hold og fra de nationale olympiske autoriteter, mens det nok kniber mere på udebane. Indtil videre har Coni’s karantæne imidlertid ikke fået videre konsekvenser. Valverdes planlægning omfatter således i begyndelsen af juni også deltagelse i Critérium du Dauphiné Libéré. Uønsket i Tour de France Derimod har arrangørerne af Tour de France allerede erklæret, at Valverde ikke kan stille op i deres løb, fordi det over en ganske kort distance bevæger sig ind i Italien. Den afgørelse har Valverde og Co. dog heller ikke affundet sig med, så intet kan endnu tages for givet omkring spanierens medvirken i det, der hele tiden har været hans altoverskyggende sæsonmål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Godt nyt for verden: Trump har fundet sin overmand
-
Michael Jarlner Måske har Donald Trump alligevel set rigtigt
-
Præst i Marmorkirken har fået nok: »De er jo utallige«
-
Den 84-årige legende startede koncerten på en helt genial måde
-
Meghan og Harry rejser rundt som de royale, de ikke længere er
-
En ofte overset faktor kan betyde, at unge tvinges i trøjen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørn Christiansen
Klumme af Christian Jensen
Godt nyt for verden: Trump har fundet sin overmand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ungarn


























