Selvsikker italiensk stjerne stræber højt

Ivan Basso mner, han vinder Vuelta a Espana. Her kører han i Giro d'Italia tidligere på sommeren. Arkivfoto.
Ivan Basso mner, han vinder Vuelta a Espana. Her kører han i Giro d'Italia tidligere på sommeren. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Etapeløbsspecialister af den tunge, succesrige kaliber findes i rigt mål blandt de 198 deltagere, som i eftermiddag giver sig i kast med den 64. udgave af Vuelta a España. Men en stor del af dem nedgør betydningen af deres tilstedeværelse med klare tilkendegivelser om, at de tre ugers strabadser hovedsagelig skal ses som led i forberedelserne til det VM i Mendrisio, der afvikles en uge efter finalen i Madrid.

LÆS OGSÅ Dansk joker overtrumfer Tour-stjernerne

Det gælder eksempelvis Team Saxo Banks luxembourgske Tourhelte, Andy og Fränk Schleck, australieren Cadel Evans (Silence-Lotto), der ellers nok har noget at revanchere sig for efter sit mislykkede franske felttog, og den tidligere Giro d’Italia-vinder Damiano Cunego (Lampre), mens det tilbagevendte kasakhiske nationalidol Alexandre Vinokourov (Astana) hævder, han ’kun’ jagter etapegevinster.

Basso tror på sejr
Medaljestriden på ruten i det sydlige Schweiz, der af eksperter betegnes som den mest udfordrende siden VM i Colombia i 1995, har den tidligere Team CSC-kaptajn og Giro-triumfator 2006 Ivan Basso (Liguigas) utvivlsomt også i tankerne.

Men ikke i en grad, så det hindrer ham i en meget skråsikker melding om, at han stiller op i Vuelta a España med det altoverskyggende formål at vinde.

Basso: Ruten ligger til mig
»Det er første gang, jeg kører Vueltaen, og jeg agter at sætte mit præg på løbet. Med fem målpassager på en bjergtop og to halvlange enkeltstarter kan jeg ikke nægte, at løbet appellerer til mine evner«, fastslår den 31-årige italienske stjerne, der ved sin comebackoptræden i Giro d’Italia efter to års fravær på grund af karantæne ikke fik indfriet ambitionerne med en samlet femteplads.

Russer holder fast i føring før finale »Jeg føler, at jeg er i glimrende form efter at have kørt en række hårde endagsløb oven på en vellykket højdetræningslejr, og derfor er jeg heller ikke bange for at sige, at jeg stræber efter den maksimale succes. Altså den samlede førsteplads«. Stærk trup Med den unge tjekke Roman Kreuziger og den eminente polske klatrer Sylvester Szmyd i spidsen har Basso en stærk trup rundt om sig, og det umiskendelige signal, som italieneren sender, øger presset på værtsnationens håb, Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne). »Overalt bliver jeg udskreget som storfavorit, men jeg føler ikke, at det tynger mig. Tværtimod bliver jeg ansporet af det. Jeg opfatter det, som om jeg har alle tiders mulighed for endelig at nå til tops i en stor rundtur, men jeg ved også, at der forestår tre uhyggeligt skrappe uger«, fastslår den 29-årige Valverde, der fremhæver Basso, Evans, den unge hollænder Robert Gesink (Rabobank) samt landsmændene Samuel Sanchez (Euskaltel) og Ezequiel Mosquera (Xacobeo Galicia) som sine formodet værste rivaler. Indledes i Holland

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her