Fuglsang var tæt på for tredje gang

Lyt til artiklen

For tredje gang i årets Vuelta a Espana måtte Jakob Fuglsang nøjes med at være tæt på den store triumf, da han besatte tredjepladsen på den 169 kilometer lange 18. etape fra Talavera de la Reina til Ávila, som gav sejr til ireren Philip Deignan (Cervélo). Dansk cykelsports store fremtidshåb ikke mindst i forbindelse med de store rundture var med i dagens lange udbrud på cirka 130 km sammen med Team Saxo Bank holdkammeraten Matti Breschel. Måtte slippe på nedkørslen Mens sidstnævnte måtte slippe på den sidste stigning, angreb Jakob Fuglsang her flere gange og var med de første over toppen 17 kilometer fra mål. På nedkørslen formåede den 24-årige dansker dog ikke at følge Deignan og tjekken Roman Kreuziger (Liquigas). De to fandt ind i et glimrende samarbejde, mens Fuglsang jagtede forgæves bagude. I duellen om sejren afviste Deignan på overbevisende manér Kreuziger på det sidste par hundrede meter. Jakob Fuglsang, der tidligere i løbet er blev nr. 2 og 3 ligeledes efter deltagelse i en lang offensiv, krydsede målstregen 16 sekunder efter vinderen, mens resten af de oprindelige 16 udbrydere fulgte i spredt fægtning med Matti Breschel som den sidste 7.16 min. bagude. Deignan rykkede op som nr. 9 Hovedfeltet med alle de bedst placerede sammenlagt noterededes anført af australieren Cadel Evans (Silence Lotto) for et minus på 9.40 min.

Helt i toppen af det samlede klassement medførte etapen ingen ændringer, men Philip Deignan avancerede fra 18. til niendepladsen, som blev ledig, da amerikaneren Tom Danielson (Garmin) udgik tidligt på etapen. I udbrud på det første bjerg Dagens første angreb iværksattes af Team Saxo Banks norske mester Kurt Asle Arvesen, men det varede kun ganske kort tid, før han atter var hentet. Det blev imidlertid optakten til hektisk akitvitet, men først efter knap 40 kilometer på vej op ad 1. kategori stigningen Puerto de Mijaqres etableredes det udbrud, der kom til at præge etapen. Ni ryttere slap i første omgang fri, Jakob Fuglsang kørte op til dem sammen med løbets bjergkonge franske David Moncoutié (Cofidis) og spanieren Jesus Del Nero (Fuji-Servetto). Noget senere fik også Matti Breschel tilslutning sammen med belgieren Philippe Gilbert (Silence-Lotto), spanieren Bingen Fernandez (Cofidis) franskmanden Mikael Cherel (Cofidis), så gruppen i front bestod af 16 ryttere. Caisse d’Epargne kontrollerde De nåede op på et forspring på lidt over fem minutter, men Caisse d’Epargne tillod indledningsvis ikke, at afstanden fik for voldsomt omfang, selv om Philip Deignan som den bedst placerede i fremstødet havde et minus på næsten 17 minutter til Alejandro Valverde. Udbryderne øgede en anelse igen på den næstsidste stigning Collado Median, hvor Matti Breschel var i vanskeligheder, men han fik hurtigt tilslutning igen på nedkørslen. Gilbert angreb alene Bagude overtog Euskaltel kommandoen, selv om det baskiske mandskab havde Igor Anton med fremme, men interessen for at jagte gik efterhånden fløjten, og allerede med omkring 40 kilometer til mål stod det klart, at udbryderne ville holde hjem. 25 km fra mål satte Philippe Gilbert en solooffensiv ind, og han lagde hurtigt sine tidligere følgesvende bag sig. Belgieren var dog ikke i stand til at fuldføre sit forehavende, og længe inden toppen på den sidste stigning Alto del Boquerón var han blev hentet. Klatreturen for skrap for Breschel I stedet dannedes en førerkvartet bestående af Fuglsang, Kreuziger samt spanierne David Herrero (Xacobeo Galicia) og Martin Vazquez (Contenpolis), men også de fik tilslutning bag fra. Dog ikke af Matti Breschel, der på dette tidspunkt havde måttet erkende, at klatreturen var for skrap for ham. På nedkørslen forcerede Kreuziger og Deignan. Fuglsang og Herrero optog forfølgelsen, og med 10 kilometer til mål var de kun fem sekunder efter de to førende. Så tabte Herrero imidlertid tilsyneladende pusten, og alene formåede Fuglsang ikke at lukke hullet. Foretrak bøde frem for indskrivning Juryen havde i øvrigt haft store problemer med at slå fast, hvor mange ryttere der egentlig havde begivet sig af sted på etapen. Omkring 100 af deltagerne foretrak nemlig at blive i busserne til sidste øjeblik inden starten på grund af regnvejr og kulde i stedet for at indfinde sig til den obligatoriske indskrivning. De så således stort på, at det koster 100 schweizerfranc eller cirka 450 kr. i bøde at undlade at bekræfte sin fortsatte deltagelse med en signatur. Farvel til verdensmester Verdensmesteren i enkeltstart, tyskeren Bert Grabsch (Columbia) og Team Garmins to canadiere Christian Meier og etapevinderen fra forleden Ryder Hesjedal slap dog for at betale, selv om de ikke havde sat deres autograf, for de havde nemlig valgt at trække sig ud af løbet. Allerede i den indledende fase af etape stod også kasakheren Maxim Iglinskiy (Astana) og belgieren Björn Leukemans (Silence-Lotto) af, og senere fulgte adskillige efter med Tom Danielson som den mest prominente.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her