Efter lang tids uvished er fremtiden nu på plads for den tidligere danske bjergkonge i Tour de France, Michael Rasmussen. Han oplyser over for politiken.dk., at han har underskrevet et etårig kontrakt med det lille italiensk baserede mandskab Miche, som er indregistreret i San Marino, og han debuterer i det argentinske etapeløb Tour de San Luis, som starter på mandag. Hykleri i cykelsporten »Jeg havde regnet med, at skulle vende tilbage på højere niveau end det, der nu bliver tilfældet. Men der er så meget hykleri i cykelsporten, at det ikke har været muligt«, fortæller Michael Rasmussen fra Argentina.
LÆS ARTIKEL Michael Rasmussen nr. 7 i Amerika
»Jeg har en meget klar fornemmelse af, at adskillige sportsdirektører heller end gerne ville have mig på holdet, men de har simpelthen ikke turdet ansætte mig, fordi mine forhold over for den internationale cykelunion, UCI, endnu ikke er fuldstændig afklarede, selv om jeg har udstået min karantæne«.
LÆS ARTIKELNyt kapitel i Michael Rasmussen-sagaen »Miche henvendte sig selv, og efterhånden handlede det for mig udelukkende om at komme i gang, og 1. januar skrev jeg under på kontrakten. Hvad det så videre fører til, kan kun tiden vise, men det er absolut min ambition på et eller andet tidspunkt atter at komme til at konkurrere i ProTour-sammenhæng«. Hører hjemme i 3. divisiob Her hører Miche så langt fra hjemme, eftersom det hos UCI er registreret som Continental Team, hvilket vil sige, at det opererer i den internationale 3. division ligesom eksempelvis det danske Team Designa Køkken-Blue Water. Og ifølge reglerne kan et mandskab på dette niveau ikke lukkes ind i hverken ProTour-arrangementer eller i en af de storte nationale rundture.



























