For et par uger siden indløb meldingen om, at Bjarne Riis skal på jagt efter en ny hovedsponsor, idet Saxo Bank ikke ønsker at forlænge samarbejdet.
LÆS OGSÅ Bjarne Riis er skuffet over Saxo Bank
Og i dag blev det en kendsgerning, at endnu et af verdens bedste cykelmandskaber skal finde ny kapital for at kunne videreføre virksomheden i 2011.
Det er den franske bank Caisse d’Epargne, der trækker sig som økonomisk hovedbidragyder for det spanske storhold af samme navn med udgangen af denne sæson.
Satser i stedet olympisk
»Vi har besluttet at ville markedsføre os på anden vis i fremtiden, og vi anvender således pengene til at sponsorere fransk idræt som helhed i olympisk sammenhæng både i Vancouver og om to år i London«, siger den øverste chef for Caisse d’Epargne Francois Pérol.
»Desuden engagerer vi os i bestræbelserne på at få vinter OL i 2018 til Annecy«.
Vandt 23 løb sidste år
Ligesom for Team Saxo Banks vedkommende er det ikke de sportslige bedrifter, det har skortet på i det spanske kollektiv, der har båret navnet Caisse d’Epargne siden 2005 efter i mange år at have hentet midlerne hos den spanske bank Banesto.
I sidste sæson noteredes Caisse d’Epargne for 23 sejre med Alejandro Valverdo som den store stjerne.
Spanieren, der i øjeblikket har en appelsag kørende ved den internationale sportsdomstol, CAS, vandt otte løb kulminerende med triumfen i Vuelta a Espana.
Karantæne banede vejen for Vuelta-succesMarkant afgang og tilgang




























