Dropper dopingsag mod falden tysk superstjerne

Lyt til artiklen

For den tidligere tyske Tour de France-sejrherre og OL-guldvinder Jan Ullrich har de seneste uger budt på flere opmuntringer end det foregående par år tilsammen. Efter at det for nylig offentliggjordes, at der ingen basis findes for at fratage det nu 36-årige forhenværende nationalidol de olympiske medaljer – guld og bronze – han erobrede i Sydney 2000, kommer nu meldingen fra Schweiz om, at den planlagte dopingsag mod Ullrich for påstået indblanding i Operacion Puerto er opgivet.

LÆS OGSÅ Ullrich beholder OL-medaljer

Kørte på schweizisk licens
Sidste sommer tilkendegav det schweiziske antidopingagentur, at det havde anmodet den schweiziske olympiske komité, Swiss Olympic, om som øverste antidopinginstans at indlede en sportslig retsforfølgelse af Jan Ullrich.

Men det er Swiss Olympics disciplinærkomité, som nu oplyser, at den intet grundlag har for at tage hul på en sådan proces.

Når schweizerne overhovedet er involveret i Ullrich-problematikken, skyldes det, at den tyske superstjerne bor i Alpelandet og kørte på schweiziske licens, da Operacion Puerto oprulledes i maj 2006.

Ullrich besøgte dopinglæge 24 gangeErklæring fra Swiss Olympic I erklæringen fra Swiss Olympic hedder det imidlertid: »I Swiss Olympics antidopingreglement findes en passus om, at atleter også kan retsforfølges, efter at de har trukket sig tilbage. Den er imidlertid først blevet gældende fra 1. januar 2009 og kan ikke anvendes med tilbagevirkende kraft. Derfor har Swiss Olympic og dets organer ingen juridisk mulighed for at skride ind overfor Jan Ullrich, der var trådt tilbage inden dette tidspunkt«. »Jan Ullrich var allerede tilsluttet Swiss Olympic i 2006, og der foregik interne undersøgelser omkring en mulig dopingsag mod ham, men de førte dengang ikke til, at der blev rejst en sigtelse mod ham«. Trådte tilbage i februar 2007 Jan Ullrich bekendtgjorde på et pressemøde i februar 2007, at han endegyldigt havde sat punktum for karrieren. Ved den lejlighed bedyrede han endnu engang sin uskyld, men det har ikke hindret, at diskussionen omkring hans person med jævne mellemrum blusser op i Tyskland. Og det vil den utvivlsomt fortsat gøre, selv om Swiss Olympic altså nu har opgivet at jagte ham. At det først sker nu, mere end et halvt år efter, at det under overvældende medieopmærksomhed proklameredes, at Jan Ullrich nu skulle stå sportsligt til ansvar for dopingbeskyldningerne, kommer som yderligere en understregning af, hvor langsommeligt, besværligt og tilsyneladende umuligt det er at få ram på de atleter, der har været under mistanke for at have været kunder hos den spanske dopinglæge Eufemiano Fuentes, men aldrig har indrømmet, at dette har været tilfældet. Lider ingen økonomisk nød

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her