Tilnavnene på Paris-Roubaix er adskillige og vidtfavnende fra 'Klassikernes Dronning' til 'Helvedet i Nord' med Jørgen Leths 'En forårsdag i Helvede' som en poetisk mellemting. Løbet afvikles for 108. gang. Første vinder var tyskeren Josef Fischer i 1896. Paris-Roubaix kørtes på grund af verdenskrigene ikke i 1915, 1916, 1917, 1918, 1940, 1941 og 1942.
Distancen i den 108. udgave er på 259 km. hvoraf 52,9 km er fordelt på 27 brostensstrækninger, de såkaldte pavéer. Den første af disse melder sig efter 97,5 km i Trouville, den sidste indenfor den afsluttende kilometer med en moderne belægning, der ikke volder rytterne de store problemer.




























