Drama da debutant fik første sejr

DEBUTANTSEJR. Elia Viviani har høstet de fleste af sine triumfer på bane, men i dag vandt han på landevejen i Tyrkiet.
DEBUTANTSEJR. Elia Viviani har høstet de fleste af sine triumfer på bane, men i dag vandt han på landevejen i Tyrkiet.
Lyt til artiklen

Da den 21-årige professionelle italienske debutant Elia Viviani (Liquigas) i dag hjemførte karrierens første sejr, skete det under dramatiske omstændigheder i den afsluttende fase af den 114 km lange 7. etape i Tyrkiet Rundt fra Finike til Antalya. Dels indtraf der et massestyrt i selve finalen, som bl.a. kostede den tyske spurtkanon André Greipel (HTC-Columbia) muligheden for at sikre sig sin femte sejr, dels udviklede duellen om førstepladsen mellem Viviani og løbets førende rytter, landsmanden Giovanni Visconti (ISD), sig så hektisk, at sidstnævnte protesterede voldsomt mod konkurrentens kørsel. Visconti var rasende Visconti var tydeligvis rasende over, at Viviani efter hans mening ikke havde holdt sin bane i spurten, men efter at have voteret besluttede juryen, at der ikke var grund til at ændre på rækkefølgen. Styrtet, som var med til at bane vejen for Vivianis triumf, skete, da HTC-Columbia og Colnago-CSF kæmpede så hårdt om positionerne, at de kom ind i et sving med for stor hastighed. En halv snes ryttere styrtede De forreste kørte direkte ud mod tilskuerne og godt en snes ryttere måtte en tur i asfalten. Alle kom dog efter en stund på cyklerne igen og så ikke ud til at have lidt alvorlig overlast. Sammenlagt medførte etapen ikke de store ændringer. Visconti erobrede yderligere nogle bonussekunder og fører inden morgendagens afsluttende styrkeprøve med 29 sekunder til amerikaneren Tejay van Garderen (HTC-Columbia) og 33 til franskmanden David Moncoutié (Cofidis). Flere EM-titler på bane Viviani har gennem nogle år været betragte som et af italiensk cykelsports største talenter ikke mindst på bane.

Her har han flere gange som junior været europamester i forskellige discipliner, og han repræsenterede også Italien ved denne sæsons VM i Ballerup Super Arena. Først da banesatsningen var overstået, tiltrådte han i jobbet hos Liquigas, der generelt har haft en forrygende start på sæsonen. Med dagens sejr bragte den italienske trup sig atter på højde med HTC-Columbia – begge har vundet 16 gange i år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her