At Rolf Sørensen fortsat nærer en overvældende kærlighed til den idræt, der i tiden som aktiv bragte ham helt frem i forreste række på den internationale scene, kan de færreste, som med jævne mellemrum oplever ham i rollen som tv-kommentar, være i tvivl om. Den glødende entusiasme, der ledsager det indgående ekspertkendskab, sprutter formeligt ud gennem højttalerne, og nu præsenteres begejstringen også i bogform. Danmarks mest vindende Danmarks mest vindende professionelle landevejsrytter gennem tiderne – den status er Rolf Sørensen fortsat i besiddelse af – har i samarbejde med journalisten Jan Løfberg sendt det meget digre værk 'Cykling con amore' på markedet, og det giver et indblik i den fascinerende sportsgren, som ikke kan undgå at fænge hos alle med interesse for udfoldelserne på de tohjulede maskiner.

FOTO Rolf Sørensens karriere i billeder

Og det vel at mærke ikke kun hos del af den cykelglade danske befolkning, som først og fremmest har opmærksomheden styret direkte ind på konkurrenceaktiviteterne på topplan. Bogen indeholder nemlig også en omfattende indføring i de grundlæggende retningslinjer for motionister samt i alle de andre discipliner i cykelsporten, som Rolf Sørensen ikke nåede at beskæftige sig så meget med i sine 17 sæsoner som professionel på landevejene.

Karrierens første klassikertriumf
Men det er de righoldige udvalg af hovedpersonens selvoplevede anekdoter og kigget ind bag kulisserne i de allermest krævende udfordringer illustreret af stribevis af fantastiske billeder, der er bogens væsentlige styrke.

Lige netop på dette tidspunkt af sæsonen eksempelvis Rolf Sørensens egen beretning om, hvordan han i 1993 erobrede karrierens første klassikertriumf i Liège-Bastogne-Liège.

Efter at have beskrevet, hvordan hans holdkammerat på Carrera-mandskabet, den tidligere verdensmester samt Giro- og Tour-vinder, ireren Stephen Roche, havde hjulpet ham med at køre op til dagens afgørende udbrud bestående af Alex Zülle, Tony Rominger, Maurizio Fondriest og Jan Nevens – han var den første til at tage chancen i finalen – fortæller Rolf Sørensen om den videre udvikling:

Ville have Fondriest til at lukke hullet
»Tony Rominger kørte væk, men jeg gamblede, for jeg vidste, at Fondriest formentlig var lidt hurtigere end mig i en spurt – også selv om jeg havde slået ham i Paris-Tours. Jeg tænkte, at Fondriest skulle lukke hullet. Det var begyndt at gå opad, så vi tabte tid. Vi kiggede på hinanden – og gentlemanagtigt sagde han:

»Rolf, jeg kan ikke, jeg er færdig«.

»Pokkers tænkte jeg. Jeg troede ikke på, at jeg kunne køre Rominger op. Jeg kunne se det hele for mig: Rominger hentede Jan Nevens. Men jeg lukkede øjnene og kørte med alt, hvad jeg havde tilbage i mig til toppen af stigningen, for jeg vidste, at jeg ville slå Rominger i en spurt, hvis jeg nåede at hente ham«.

Narrede Tony Rominger
»Jeg var ude over grænsen, men jeg rejste mig op igen og hentede Rominger akkurat på toppen. Han vendte sig om og kiggede på mig. Jeg så cool ud«.

»Lige i det øjeblik, han vendte hovedet fremad igen, faldt jeg sammen. Jeg var helt færdig, og han kunne være kørt fra mig. Men han kendte mig fra Baskerlandet kort forinden, så han troede, at jeg var skarp«.

Vandt med flere længder

»På det flade stykke hen mod målstregen, da der manglede én kilometer, satte jeg mig på hjul af ham – de andre kunne ikke hente os, og jeg ventede bare på det rigtige moment. Jeg åbnede spurten på det rigtige tidspunkt 250 meter fra målstregen og vandt med flere længder«.

»Det var min første proklamerede klassikersejr. Det gik op for mig, at alt det, der var skrevet i aviserne om, hvad jeg mente, jeg var i stand til, gik i opfyldelse«.