Sidste års store overraskelse i Tour de France, englænderen Bradley Wiggins (Sky) blev den første indehaver af den rosa førertrøje Giro d’Italia, da han sejrede på den 8,4 km lange enkeltstart i hjertet af Amsterdam. Den 30-årige tempospecialist, der er regerende olympisk mester i forfølgelsesløb og ligeledes har hentet guld i denne disciplin ved VM, noteredes for 10.18 min., da han havde stridt sig gennem den krævende, snørklede rute, der trods det kølige, regnfulde forårsvejr flankeredes af titusindvis af tilskuere. Amerikaner skabte overraskelse Wiggins var to sekunder hurtigere end den fuldstændigt ubeskrevne blad, amerikaneren Brent Bookwalter (BMC), der højst forbløffende besatte andenpladsen, men næppe kommer til at spille en fremtrædende rolle i løbet på længere sigt.
Vilde bjerge i den sidste uge afgør årets Giro Det må til gengæld formodes at være tilfældet med rytterne, der placerede sig som nr. 3 og 4, for verdensmesteren Cadel Evans (BMC) og den tilbagevendte Alexandre Vinokourov demonstrerede til fulde, hvorfor de betragtes som favoritter til at slutte blandt de bedste, når regnskabet gøres op om tre uger. Australieren var ligesom sin amerikanske holdkammerat to sekunder langsommere end Wiggins, og det understreger, at Evans mener det alvorligt med sin deltagelse i den italienske rundtur. To Saxo Bank ryttere i top 10 Det samme går det kasakhiske nationalidol Vinokourov, som blev slået med fem sekunder ligesom den newzealandske sprinter Greg Henderson (Sky) og Team Saxo Banks australske debutant Ritchie Porte.




























