Næsten halvvejs i årets Giro d’Italia har Team Saxo Bank allerede markeret sig så fornemt, at ingen på forhånd havde turdet drømme om så eksklusivt et udbytte af den tre uger lange italienske cykelrundtur.
LÆS OGSÅ Chris Anker: Jeg led maksimalt hele vejen op
Etapesejren til Chris Anker Sørensen bliver stående som det foreløbige højdepunkt og et exceptionelt resultat, der ikke er noteret tilsvarende siden 1996, da Nicolaj Bo Larsen hyldedes som vinder i den italienske rundtur.
Porte skal støttes maksimalt
Men det danske mandskab tror selv på, at der er mere på vej, og sideløbende med bestræbelserne på at være repræsenteret i udbruddene som først Nicki Sørensen og i søndags så succesrigt Chris Anker Sørensen personificerede, er der en efterhånden meget klart defineret målsætning om at holde den 25-årige australske debutant Ritchie Porte inde i den overordnede Giro-top.
Mere Giro-succes for Team Saxo Bank Den eksisterede ikke, da den tre uger lange rundtur indledtes lørdag 3. maj i Amsterdam, men da Ritchie Porte fyrede sin formidable enkeltstart af og siden viste sig som særdeles holdbar i meget forskelligartede former for strabadser, varede det ikke længe før drømmene tog form. Stadig på sjettepladsen sammenlagt Inden dagens 230 km lange 10. etape fra Avellino til Bitonto – den sydligste færd i årets Giro – er Ritchie Porte stadig indehaver af førertrøjen i ungdomskonkurrencen for ryttere født efter 1. januar 1985 med et forspring på 1.59 min. til kroaten Robert Kiserlovski (Liquigas), ligesom han er nr. 6 i det overordnede klassement. med et minus på 2.26 min. til Alexandre Vinokourov (Astana).




























